Billedgalleri
Sin City BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Frank Miller, Robert Rodriguez, Quentin Tarantino.
Hollywood har forsøgt at vriste Sin City fra skaberen Frank Miller, siden tegneserien blev offentliggjort i 1991, men han holdt stand. Efter flere ubehagelige oplevelser med Hollywood-systemet havde han ikke lyst til at se sin elskede kreation blive flået i stykker af studiebosser, der aldrig havde læst tegneserien selv.
Robert Rodriguez lavede en kortfilm "The Customer is Always Right", viste den til Frank Miller og inviterede ham til at med-instruere en spillefilm. Produktionen ville komme til at foregå langt væk fra Hollywood, og filmen ville holde sig 100 % til sit forlæg.
Det kunne Miller ikke stå for. Han sagde ja…
Hele filmen blev skudt digitalt med greenscreen i baggrunden. Alle de mørke gyder og beskidte hotelværelser er således skabt med computer-animation, dels for at spare penge på dyre kulisser, dels fordi det reelt var den eneste måde at duplikere tegneseriens look helt præcist.
Sin City er den mest nøjagtige tegneserie-filmatisering, der nogensinde er lavet. Den er guddommelig på alle områder. Sublim i sit udtryk. Perfektionistisk i sin udførelse.
Ved at bruge tegneserien som storyboard har Rodriguez og Miller ikke "fortolket" historierne, men i stedet flået dem direkte ud af den 2-dimensionale verden og givet dem form. Det er en imponerende bedrift.
Det hele er der, alle detaljerne er på plads, og der er ikke gået på kompromis med noget. Volden er brutal, pigerne er let påklædte, og byen, selve Sin City-byen, er som skåret ud af de klassiske film noir-gangsterfilm, som Frank Miller lod sig inspirere af i første omgang. Men til forskel fra de gamle sort/hvide film, der ofte er mere grå end noget andet, så er Sin City vitterlig SORT og HVID med kun ganske få grå toner og et stænk af farve her og der for at understrege den visuelle pointe og holde udtrykket frisk.
Dimension Film 2005 - BLURAY
Danske undertekster
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.2.2025 kl. 02:24 ・ Annonce-ID: 1963708