Billedgalleri
Æsler sælges
Til salg
8.000 kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 100 cm
Køn: Hoppe
Fødselsår: 2020
Esmeralda og hendes to fine afkom, Rosita og Flora, leder efter et nyt godt hjem.
Vi må desværre sande at vi ikke har tiden til vores søde æsler, hvorend vi gerne ville.
Så hvis du/I leder efter de sødeste og mest omgængelige æsler, så er de lige her!
Esmeralda (det grå æsel) er 7 år gammel. Hun er det roligste æsel du vil møde. Vi har endnu ikke oplevet noget, der får hende ud af fatning. Hun er mor til Rosita og Flora, og har klaret den rolle til perfektion. Sidste år var hun med på Roskilde Dyrskue, og tog det hele i stiv arm. Hun kan være lidt reserveret, og skal gerne lige se folk an. Men så skryder hun også hver gang hun ser én, og vil gerne nusses. Vi har et par gange haft børn på ryggen af hende, hvilket hun tager helt cool, og har ørerne fremme på hele turen.
Rosita (det brune æsel med hvid stjerne) bliver 4 i år. Hun er den største kælerøv, der findes. Hvis hun kunne kravle ned i lommen på én, havde hun gjort det. Hun er også utrolig cool, og vil meget gerne ud at opleve noget. Hun var også en tur på Roskilde dyrskue sidste år, og tog det så flot trods sin unge alder. Mine børn kan snildt håndtere hende, og hun får så mange krammere af dem. Grundet hendes alder, har der endnu ikke været nogen på ryggen af hende, men jeg er sikker på at det vil være ukompliceret.
Flora, vores lille baby, bliver 1 år til maj. Vi har selv avlet hende, og hun er blevet udsat for lidt af hvert (på den gode måde) helt fra start. Hun har klart sin mors rolige væsen, og er svær at hyle ud af den. Da hun var tre uger gammel, var hun med på Roskilde Dyrskue, og blev kysset og krammet af utallige børn. Herhjemme er det vores børn, der primært har trukket hende til og fra fold, og hun følger bare pænt med. De sidste par måneder er hun kommet på boks om natten uden sin mor, og det tager hun helt køligt. Hun kan væsentligt mere end hvad man kan forvente af hendes alder.
Æslerne sælges kun til gode hjem, som vil bruge dem og kaste al deres kærlighed over dem. Vi ser meget gerne at de deltager i Dansk Æsel Avls aktiviteter, og jeg er også sikker på at de vil passe godt ind som terapi- eller besøgsæsler eller andet i den stil.
De er alle tre chippet, har pas og er registreret i Dansk Æsel Avl.
Prisen er 8000 pr. æsel, men der kan findes en god pris hvis de kan forblive sammen.
De bor på Midtsjælland.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.3.2026 kl. 19:02 ・ Annonce-ID: 19480376