Billedgalleri
Hugo, en multigenerations doodle søger kærligt hjem
Til salg
10.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
Multigenerations doodle - kryds mellem en cockerdoodle og goldendoodle af hensyn til fældefri, blød, krøllet pels, “rigtig doodle pels”, og det har han!
Født 18/10-2021, vejer 25kg. Ikke kastreret. Sund og rask. Aldrig haft behov for dyrelæge udover til vaccination. Uden stamtavle (far en tysk doodle, mor en dansk doddle for bedste match ift. pels).
Her er Hugo. Hugo er vores families dejlige ven, som har fulgt med os rundt i verden gennem 4,5 år nu.
Aktuelt bor han i et stort hus på landet, men han har været med på mange ture rundt i Danmark og Europa, og så har han senest boet med os i USA i 1,5 år. Han har klaret flyveturen t/r til US til UGXO x 2. Dette er blot for at fortælle, at Hugo lever livet og bestemt ikke er den bange type - han følger med til det, hans familie byder ham og trives i hvad som helst. Han har også kørt rundt med os i autocamper i US hele sidste sommer. Han reagerer ikke på forandringer og indtager nye hotelværelser mv., som var det hans rigtige hjem. Og af samme grund er vi ikke bekymrede for et “familie skift”, selvom det bestemt ikke bliver nemt at undvære ham og hans dejlige væsen her hos os.
Hugo er en ultra kærlig dreng, der ikke gør en flue fortræd. Han elsker børn og trods tumlen mv. har der altid kun været kærlighed at mærke. Hugo elsker at blive nusset og giver al den kærlighed retur, som han kan. Han er altså ikke en hund, der bare lægger sig i et hjørne altid, men søger opmærksomhed. Hugo er renlig og kan sagtens være alene hjemme i 12-15 timer.
Energi og livsglæde mangler han ikke, hvilket også kan være udfordrende i mødet med andre. …..At han bliver enormt glad og begejstret og godt kan finde på at hoppe op for senere at falde til ro. Det samme gælder når han går i snor - han vil fremad og se verden, så selvom han godt ved, at han ikke må trække, så glemmer han det og skal mindes om det mange gange.
Det er dog ikke noget, der gør spor hos os, og det er bestemt ikke derfor, at vi forsigtigt kigger efter et muligt andet hjem til vores dejlige hund.
Som I nok fornemmer, er vi en familie med fart på. Og efter vi er kommet hjem fra USA, er vores rejselyst til bedre vejr og oplevelser samt forretningsrejser bestemt ikke blevet mindre. Desuden har vi fået en lille ny (barn) og har større børn, der dyrker konkurrence sport. Så vi synes, vi er meget væk til en masse ting, som Hugo ikke lige kan være en del af. Og selvom han er rejsevant og elsker sit transportbur til både bil og fly, så betyder det meget, at det nu er kortere ophold i udlandet fremfor lange som i US. Der er alligevel en del arbejde, papirarbejde, med at flyve med en hund.
Så vi synes et eller andet sted, at Hugo fortjener en familie med lidt mere ro på, end hvad vores liv er blevet til det sidste år. Og det bliver vi nødt til at tænke over på Hugos vegne.
Hvis I tænker, det kunne være Jer, så kontakt os gerne. Kærlighed kommer før pris, men man skal prismæssigt også vise, at man inderligt ønsker ham.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 11.3.2026 kl. 21:00 ・ Annonce-ID: 19429460