Billedgalleri
Fotobog: Syd for Danmark (Lolland-Falster) BOG - Henrik Saxgren
Varebeskrivelse
Når man bor på Lolland, og når man gang på gang hører, at Lolland-Falster ligger i den tunge ende af den ene eller den anden statistik, så er det nemt at forfalde til den tanke, at området per definition er udkant. Den forestilling slår Syd for Danmark en solid pæl igennem: Det kan godt være, at området er i klemme, fordi København skævvrider udviklingen i hele Østdanmark, men historisk set har det ligget lunt i svinget. Fede jorder har skabt velstand, tætte forbindelser til Nordtyskland og et kulturlandskab præget af godser, vældige kornsiloer og store sukkerfabrikker.
Bogen er først og fremmest en fotobog, hvor Henrik Saxgrens vidunderligt smukke billeder får lov til at folde sig ud over de store sider. De fleste er ”skæve” i en eller anden forstand:
Knuthenborgs kameler er fotograferet i sne, andre fotos er taget om natten og mange ser bogstavelig talt bygninger og landskaber lidt fra oven, så kulturlandskabet træder tydeligt frem. Det giver et overraskende indtryk af de steder, jeg kendte i forvejen, og det får i det hele taget områdets store dimensioner til at træde frem.
Billederne bindes sammen af Niels-Jacob Andersens korte, velskrevne og indsigtsfulde tekster. Her er meget nyt til dem, der ikke kender øernes historie, men også ny viden for dem, der bor her.
Aristo 2012
Fotograf: Henrik Saxgren
Forfatter: Niels-Jacob Andersen
Titel: Syd for Danmark
1. udgave - 1. og eneste oplag.
Bogen er helt som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.2.2025 kl. 23:27 ・ Annonce-ID: 1935345