Billedgalleri
[NY] Folkeklubben: Danmarks Film CD
Varebeskrivelse
"10.000 lys brænder ud på Vesterbro / og frk. Tove Ditlevsen hun har endelig fundet ro." Jo, det er Folkeklubben, som er tilbage, og man kan vel næppe kalde andet album fra den sympatiske, dansksprogede trio for andet end et af årets mest imødesete herhjemme. Og den er god, skulle jeg hilse og sige.
Oven på sidste forårs velfortjent velmodtagne debut har trioen turneret landet tyndt, og det høres her, hvor lytteren præsenteres for et poetisk patchwork af danmarksbilleder. Musikalsk set lægger pladen sig i klar forlængelse af sin forgænger, om end der er skruet lidt op for effekterne, og ligesom sidst blandes anakronisme og friskfyrsfacon på charmerende vis.
Nu er namedropping ikke en dyd i sig selv, men det er altså en fornøjelse af træde ind i et tekstunivers, hvor man kan møde såvel Tove D, Ole Jastrau og Dan Turèll som referencer til Søren Ulrik Thomsen, Skousen & Ingemann, Allan Olsen og J. D. Salinger. Der synes at ligge begavelse og ægte sproglig sans bag teksterne her, og begge dele hører faktisk til sjældenhederne.
Melodisk set kunne man måske godt savne en kende mere variation og vingefang; på den anden side har jeg det ærligt talt sådan her: Hvis der overhovedet er noget ungt, dansk band, som fortjener fem stjerner – ja, så må det sgu da være Folkeklubben. Linier som "Tænker lidt på os, men det er forbi / er blevet lukket ned som havnens industri" taler for sig selv.
1. Ske Noget Mere
2. Danmarksfilm
3. Husk Mit Navn
4. Her Tilbage Igen
5. Til Elisabeth
6. Syngefaldet
7. Djævlebakken
8. I Vejen
9. Sønder Boulevard
10. Vågn Op
ArtPeople 2014 - CD
Ny! Uåbnet.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.2.2025 kl. 23:35 ・ Annonce-ID: 1929138