Billedgalleri
Cockalierhvalpe
Til salg
14.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 1 uge
Vores søde Aussaliertæve (3/4 Cavalier King Charles og 1/4 Australsk Hyrdehund) har fået sit første kuld "Cockalier" hvalpe 7. marts.
Mor er smuk flerfarvet, mild og sød og den perfekte familiehund. Hun er en mellemstor hund på normalt 12 - 14 kg.
Far Zimba er ren engelsk cocker spaniel, slank med rød silkeblød pels, der nærmest ikke fælder. Han er som cocker en aktiv hund, med et meget kærligt sind og med den rette tænd/sluk kontakt. Han er en efterspurgt og dyrlægegodkendt avlshan og har ingen problemer med ryg, hofter, ører eller øjne.
Begge forældre er naturligvis sundhedstjekkede og vaccineret som foreskrevet, og opfylder krav til avl. De er super familiehunde da de kan med alle. De er begge rolige og hengivne med et nysgerrigt venligt sind, og elsker strand og skov, at være med "på farten" som en del af familiens hverdag. Ingen af dem reagerer på skud (vi bor ved et militærområde) eller fyrværkeri.
En Aussalier er en "charmerende, energisk og kærlig hybridhund, der krydser en Miniature/Toy Australian Shepherd med en Cavalier King Charles Spaniel. De er kendt for at være loyale, intelligente og gode familiehunde, der knytter stærke bånd til deres ejere. De vejer typisk 7-16 kg og er 33-40 cm høje."
En Cockalier er en "populær, kærlig og intelligent blandingshund (designerhund) mellem en Cocker Spaniel og en Cavalier King Charles Spaniel. De er kendt for deres rolige, men legesyge natur, lange ører og bløde pels. De er ideelle som familiehunde, da de trives i selskab og er gode med børn. Cockalier er kendt for at være nemme at træne på grund af deres iver efter at behage. De er velegnede til både hus og lejlighed, så længe de får deres daglige motion."
Målet med en sådan blanding er en sundere, større og mere sporty udgave af Cavalieren, men stadig en mellemstor hund, der både egner sig til det rolige indeliv med sofahygge samt slet ikke er sart hvad angår udeliv, men elsker at boltre sig i have, skov og strand og kan tage med på vandre- og løbeture.
Hvalpene vil egne sig til den aktive familie med eller uden børn og med andre dyr. De kan trænes op til at være alene hjemme, men som de udpræget familiehunde de er, egner de sig ikke til at blive ladt for meget alene. De er intelligente og lærevillige, har brug for mental stimulering og kan trænes op til spor, hvis det er det man går efter.
Hvalpene er avlet i overensstemmelse med de pr. 1. juli 2025 gældende avlsrestriktioner. De fødes og opvokser i vores stue, hvor de i løbet af deres første levetid - efter de første ugers ro sammen med deres mor - bliver udsat for andre mennesker og dyr, samt alle lyde tilhørende familielivet. De vil også introduceres til haveliv, køretur i bil samt der vil blive renlighedstrænet. De vil blive aktiveret let ift. deres alder og bliver med garanti overøst med omsorg og kærlighed. Når de er klar til afrejse vil de være sundhedstjekkede, chipmærkede, vaccinerede og have fået de af dyrlægen anbefalede ormekure.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.3.2026 kl. 18:32 ・ Annonce-ID: 19260560