Billedgalleri
Gnags: Intercity+Burhøns CD
Til salg
75 kr.
Varebeskrivelse
Her får du to Gnags LPer på en enkelt CD.
Disse to albums havde deres debut på CD her, men blev senere udsendt på hvert sin CD.
Intercity er det syvende studiealbum, udgivet i 1980 på Genlyd. Det er indspillet på New Experimental College i Thy med indspilningsudstyr fra Feedback-studiet. På Intercity arbejdede Gnags for første gang sammen med en producer i større stil, Robert Hauschild.
Musikken på Intercity videreudviklede new wave-tendenserne fra det forrige album, Burhøns, idet lydbilledet dog var blevet mere gennemsigtigt og mindre agressivt: Guitarerne dominerer mindre på Intercity end på Burhøns; til gengæld har keyboardinstrumenterne fået en mere fremtrædende plads, hvilket f.eks. er tydeligt i titelnummeret og i indledningen til "80'ernes hvide måge". På Intercity gik Peter A.G. Nielsen således gradvist over til at spille keyboard i stedet for bas. Ifølge Deleuran og Knus var det nye, mere kølige lydbillede inspireret af albummet Parallel Lines med det amerikanske band Blondie.
Det kølige musikalske udtryk modsvares af teksterne, der bl.a. beskriver fremmedgørelse og mangel på nærvær i en moderne civilisation. I titelnummeret hedder det f.eks.: "Man snakker ikke så meget sammen / i sådan et intercititog", hvor "flere og flere er åbenlyst trætte af at sku' sidde og se glade ud". I "Alene" er fortælleren "kun sig selv og sig selv", mens "80'ernes hvide måge" ikke kan "finde noget træ at lande i", og fortælleren i "Verden er sindssyg" aldrig har "set så megen splittelse". Man kan også indlæse pessimistiske træk ved nogle af teksterne. I den sidstnævnte sang hedder det bl.a., at "freden er en vakkelvorn bro over det totale sammenbrud", mens "Robotten" i det syvende nummer på pladen fortæller om "livet der dør ud / i takt med jorden der forstener" og præsenterer sig selv som "aldeles meningsløs”.
Det sidste nummer, "Rockband på landevejen", beretter om en konkret hændelse, hvor Gnags' bus på vej hjem fra Schweiz gik i stå i tunnellen under Elben ved Hamborg, og hvor politiet trængte ind under den efterfølgende forsinkede koncert i Flensborg.
———————————————
Burhøns er Gnags' sjette studiealbum, udgivet i 1979 på Genlyd. Det er indspillet på Tärningetorp, en ødegård i Småland i Sverige, med indspilningsudstyr fra Feedback-studiet.
Burhøns markerede et stilskifte for Gnags hen imod inspiration fra især punk og new wave. Det gav sig udslag i et energifyldt og ofte beskidt udtryk domineret af af støjende og stærkt forvrængede guitarer. Dertil kom et hurtigt tempo i nogle af sangene, især "Professionelle ballademagere" og "Alt hvad jeg ved". Der var dog også plads til en mere afdæmpet tone i et nummer som "Savner dig", mens "Fugl på skinner" er karakteriseret ved et koldt, monotont lydbillede, der ifølge Peter Deleuran og Jan Knus var et forvarsel om stilen hos f.eks. Kliché.
På tekstsiden videreførtes den samfundskritiske linje fra det forrige album, Er du hjemme i aften, i flere af sangene. I titelnummeret er hønsenes skæbne f.eks. lagt i hænderne på "en grådig herremand", med det resultat at de ender i bur – ifølge fortælleren kan det skyldes "noget med at mennesker ikke kan klare / vi har det bedre end dem selv". På albummets fjerde nummer hænges de "Professionelle ballademagere" ud i pressen i "spalte op og ned med løgne", i "Alt hvad jeg ved" har fortælleren fået "alt for meget af stærke mænd med kanoner", mens "Ugler i mosen" omhandler kynisme, der fører til succes og ærlighed, der fører til fiasko.
"Nu, stjerne" blev i 1990 indspillet af Thomas Helmig på albummet Løvens hjerte, med Gnags på kor.
———————————————————
Indhold:
Intercity (1980)
1. Intercity 3:55
2. Rytmehans 2:20
3. Alene 3:00
4. De Nye Indianere 2:50
5. Verden Er Sindsyg 3:00
6. Nyt Årti 2:45
7. Robotten 3:40
8. Johnnyboy 3:45
9. 80'ernes Hvide Måge 3:30
10. Går Omkring Oppe På Månen 3:35
11. Hotel Harmonien 4:25
12. Rockband På Landevejen 5:30
Burhøns (1979)
13. Burhøns 4:20
14. Ugler I Mosen 3:25
15. Pyramiden 4:10
16. Professionelle Ballademagere 3:05
17. Alt Hvad Jeg Ved 3:00
18. En Tiger Fra Zoo 3:10
19. Savner Dig 5:00
20. Fugl På Skinner 4:10
21. Nu, Stjerne 3:26
I 1989 udgav Genlyd for første gang dele af Gnags LP-katalog fra før CD-æraen som - to LP'er på én CD. År senere blev albummerne udgivet enkeltvis på CD.
Et nummer, "Ikke Køre Træt", er udeladt fra det originale "Burhøns”-album pga. pladsmangel.
Genlyd Grammofon 1979, 1980 - CD
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 6.3.2026 kl. 02:28 ・ Annonce-ID: 19246696




