Billedgalleri
Little Women (2019) BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Greta Gerwig.
En helt igennem fantastisk dejlig film...
Efter Lady Bird i 2017 har Greta Gerwig skruet op for budget og ambitioner med sin anden film som solo-instruktør.
I stedet for endnu en skæv komedie kaster hun sig over en amerikansk klassiker. Endda én, der flere gange er filmatiseret – med Katharine Hepburn i 1933, Elizabeth Taylor i 1949 og Winona Ryder i 1994.
Greta Gerwig har talent nok og hendes bud er den definitive film og samtidig en af de mest intelligente, rørende klassikerfilmatiseringer i årevis.
Romanen Pigebørn fra 1869, blev skrevet af Louisa May Alcott, en tidlig feminist og social reformator. Hun fandt inspiration i sin egen opvækst i Massachusetts i midten af 1800-tallet til historien om fire søstre, der vokser op i et kærligt, men fattigt hjem.
Gerwigs manuskript lader Alcotts fremsynethed få foretræde ved at introducere os for Jo March og hendes søstre som voksne og så fortælle baglæns med brudstykker af deres barndom.
Denne teknik er en genistreg, fordi den tvinger os til at tage hovedpersonerne seriøst. Modne eller ej, og romanens danske titel til trods, består March-firkløveret af komplekse kvinder, ikke flyvske småpiger.
Vores heltinde er Jo, den næstældste, som spilles af fantastiske Saoirse Ronan. Hun er lidenskabelig på grænsen til det iltre og fast besluttet på at ernære sig som forfatter – en sjældenhed for datidens kvinder.
Flotte skuespil præstationer hele vejen rundt, og er du som jeg vild med Saoirse Ronan (4 gange Oscar nomineret, i en alder af kun 26 år) så vil du elske hende i denne film. Filmen skulle have haft bio premiere i marts, men danmark lukkede ned. Så det blev først efter genåbningen, og Little Woman er den perfekte optur efter en utryg tid med Corona. En fremragende feel good film - og husk kleenex.
'Little Women' var nomineret til seks Oscars, heriblandt Bedste film, og modtog prisen for Bedste kostumer.
Columbia Pictures 2019 - BLURAY
Danske undertekster
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.4.2025 kl. 01:39 ・ Annonce-ID: 1921695