Billedgalleri
Smuk siameser til kærligt hjem
Til salg
2.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 1 år
Det er med blødende hjerte, at vi er nødt til at gå af med smukke Cleo, også kaldet Lillemis, som fortjener sit allersidste kærlige hjem. Hun er en virkelig smuk siameser (tabby), som desværre ikke trives med vores anden siameser (de rivaliserer), særligt efter denne har fået killinger. Det haster derfor lidt med at finde et nyt stabilt hjem til Lillemis.
FAKTA OG PERSONLIGHED
Lillemis er ca. 14 måneder (lille og lidt killingeagtig af statur) og er næsten lige blevet steriliseret, fået ordnet tænder og har fået et sundhedstjek. Hun er chippet og har fået den første vaccine. Hun har levet sit første år som indekat, men kunne måske nok have glæde af at komme ud, hvis omgivelserne er sikre til det. Siamesere er meget intelligente og loyale katte med en del energi, der skal brændes af. Hun er trænet i at gå i snor og elsker at lege og lære sjove tricks. Hun kan godt lide at sove i benenden af sengen og følger nysgerrigt med i, hvad der foregår i hjemmet. Lillemis er som væsen en mild og lidt forsigtig kat forstået på den måde, at hun aldrig har bidt, angrebet eller revet sine mennesker. Hun elsker at lege og blinke til dig og føle sig som verdens midtpunkt. Vi søger et hjem til Lillemis, hvor der er rum og tålmodighed til, at hun kan blomstre og folde sig endnu mere ud. Der skal helst være børn og liv i hjemmet - det kan hun nemlig rigtig godt lide. Blot det ikke bliver for voldsomt, så helt små børn vil nok ikke være det bedste match. Hun er som nævnt en lidt forsigtig, men samtidigt meget nysgerrig og kærlig kat, så snart man giver hende noget udelt opmærksomhed og tryghed. Hun skal helst være alenekat eller alternativt sammen med en meget lidt dominerende og rolig katteven, som nok skal være en hankat, for at dynamikken kommer til at fungere. Hunde vil nok være no go. Skriv lidt om, hvad I kan tilbyde Lillemis og kom og mød hende. Prisen dækker over hendes nylige sterilisering. Det vigtigste for os er, at hun får en familie, hvor hun kan få lov til at stråle. Hun har bestemt et stort potentiale for det.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.3.2026 kl. 14:30 ・ Annonce-ID: 19144277