Billedgalleri
Knudseje - en hovedgård i Vendsyssel - fin stand
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 11 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Arnold Andersen - Nordpress - 2004 - fast bind - 288 sider - fin stand
” Knudseje var en almindelig bondegård i 1500-tallet, hvor den tilhørte Kronen. I 1578 indgik gården imidlertid i et større mageskifte mellem Frederik II (1534-1588) og adelsmanden Peder Munk.
Munk havde som ung mand været tilknyttet Frederik II's hof, og i 1571 var han blevet udnævnt til medlem af rigsrådet. Senere blev han i 1588 medlem af den formynderregering, som varetog landets styring, indtil Christian IV (1577-1648) blev myndig,
Gården gled dog ud af slægtens eje, og i 1648 blev den ejet af Margrethe Ottesdatter Marsvin, der var enke efter rigsmarsken Jørgen Urne. Ægteparrets datter Dorte Urne solgte efter morens død Knudseje til Erik Nielsen Kaas. Kaas udvidede gårdens jordtilliggende gennem opkøb af bøndergods og sikrede Knudseje hovedgårdsprivilegier. Derved var gården, som alle andre herregårde på den tid, fritaget for at betale skat.
Erik Nielsen Kaas forsøgte at afhænde godset et par gange i 1660'erne. Begge gange blev skøderne udstedt, men begge handler gik siden tilbage igen. Imidlertid lykkedes det i 1675 at sælge gården til Eiler Eilersen Holm, der var ridefoged på Stensbæk. Holm beholdt dog kun gården i få år, idet han i 1577 solgte Knudseje til Otte Ottesen Skeel, der senere oprettede stamhuset Birkelse. Skeel overdrog sammen med den nærliggende herregård Dybvad Knudseje til sin niece Ide Sophie Albretsdatter Skeel og hendes mand Christian Reedtz til livsvarigt brug.
Det fælles ejerskab af Dybvad og Knudseje forblev intakt længe efter ægteparrets død. Herregårdene havde således samme ejere frem til 1813, hvor de to gårde blev delt mellem to arvinger. Jens Jørgen Gleerup arvede Knudseje efter sin mor, mens hans bror Lauritz Gleerup fik Dybvad.
Knudseje blev i 1824 sat på auktion. Køberen var Carsten Andreas Færch, som bl.a. forsøgte sig med kartoffeldyrkning, hvilket var et nyt tiltag i Vendsyssel på daværende tidspunkt.
Knudseje blev dog tilbagekøbt af Gleerup-slægten i 1838, hvor Jørgen Gleerup - en søn af den føromtalte Lauritz Gleerup fra Dybvad herregård - erhvervede sig ejendommen. Efter Lauritz Gleerups død i 1854 drev hans enke Christianne Gleerup Knudseje videre, men hendes anden ægtemand solgte i 1875 gården.
Knudseje havde herefter en lang række skiftende ejere. I 1912 blev gården købt af Hjørring Amts Udstykningsforening, som udstykkede jorden til husmandsbrug, inden hovedparcellen blev videresolgt.
I 2021 er Knudseje ejet af Leif Stiholt, der driver land- og skovbrug på gården”.
"Knudseje er en herregård beliggende Knudsejevej ved Voers Å i Skæve Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt, nu Frederikshavn Kommune".
"Det er et flot og grundigt værk, som kommer længere omkring sit emne, end den type lokalhistorie almindeligvis gør, og den beriges yderligere af et væld af nye og gamle fotos".
Voldsomt flot illustreret med fine fotos og tegninger
Se også mine øvrige annoncer på f.eks. gammel danmarks- og lokalhistorie og ikke mindst gemte og næsten forglemte Hits og ikke-hits på deres rette medie: vinyl.....ja, hele slægtens læsestof og vinyler er i spil.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 24.2.2026 kl. 19:28 ・ Annonce-ID: 18972316




