Billedgalleri
Chip søger et nyt hjem
Til salg
5.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
Det er med blødende hjerte, at vi desværre må finde et nyt, kærligt hjem til vores elskede Chip.
Beslutningen er ikke taget let, men vi må erkende, at vi ikke længere kan tilbyde ham det liv og den hverdag, han fortjener.
Derfor søger vi nu det helt rigtige “forevigt hjem”, hvor han kan få masser af kærlighed, tid og tryghed.
Om Chip:
Race: Shih Tzu
Født: 24/04/2021
Køn: Han (ikke kastreret)
Sundhed:
Alle vacciner overholdt
Årlig tandrens
Forsikret hele sit liv
Opdateret pas
Har haft én omgang blærebetændelse i 2023, ellers sund og rask
Normalvægtig
Chip er opvokset med tre andre hunde og kan godt med artsfæller, men…
Temperament & personlighed:
Chip er en skøn familiehund med masser af personlighed – lidt af en lille diva 💫
Han elsker at putte (gerne i seng og sofa), lege, gå ture og snuse til alt på sin vej.
Hans yndlingsbeskæftigelse er at samle tøj, sko eller jakker og lave sit eget lille “fort”, som han lægger sig ovenpå – det er helt hans egen lille charme.
På gåture kan han finde på at gø af andre hunde. Han er ikke aggressiv, men kan være usikker/støjende i mødet.
Vigtigt at vide:
Han trives ikke med mindre børn og skal derfor bo et sted med børn på minimum 10 år – eller uden børn.
Han er vant til lejlighed og skal luftes minimum 3 gange dagligt. Han er ikke vant til kun at bruge have.
Han har brug for en stabil hverdag og mennesker med tid og nærvær.
Hvem søger vi?
Vi søger et roligt hjem – enten en familie eller et par – hvor dagene ikke er for lange, og hvor Chip kan være en naturlig og elsket del af hverdagen.
Det betyder meget for os, at I forstår, hvor svær denne situation er, og at overgangen bliver tryg for alle parter.
Skriv meget gerne, hvis I føler, at I kan tilbyde Chip et kærligt og stabilt hjem. Fortæl gerne lidt om jer selv og jeres hverdag 💛
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 24.2.2026 kl. 15:30 ・ Annonce-ID: 18966235
