Billedgalleri
Drive BLURAY
Til salg
100 kr.
Varebeskrivelse
Instruktør Nicolas Winding Refn.
"Drive" er lavet af og for filmelskere. Den giver mindelser om både 80'er exploitation, Tarantino, koreansk voldsporno, film noir, Clint Eastwood og Robert De Niro, men dog mest af alt om Walter Hills "The Driver", som den faktisk er en homage til. Dermed står filmen ikke helt på egne ben, men har alligevel en besnærende selvstændighed, som stammer fra de to hovedrolleindehavere, ja egentlig hele castet. Refn fortæller med billeder, og han skal i den henseende måles med de store, gerne klassikerne, uden at antyde, at han virker gammeldags. Hans hovedpersoner taler ikke meget, men vi er ikke underinformerede, instruktøren sørger loyalt for, at hans publikum er klar over, hvor i historien, vi befinder os. Det er klasse.
Og persongalleriet! Ja men! Refn etablerer det lynhurtigt og økonomisk, så filmens befolkning er inde under huden på os fra start. Han river os med. Gosling bærer uanstrengt historien og giver omgivelserne den plads, der kræves. Han er tavs, charmerende og farlig.
Carey Mulligan spiller med ganske få virkemidler og rører os, hver gang hun er i billedet. De to får relationen til at fungere, så vi tror dem.
Brooks danner kontravægt med stor autoritet og resten af besætningen løser deres opgave til punkt og prikke, ikke helt mærkeligt, at man i Cannes kunne li' Refns arbejde.
Musikken er et kapitel for sig. Ligesom Tarantino er der noget kontrapunktisk over anvendelsen, og Refn har tydeligvis en ræv bag øret i forbindelse med musikvalget.
Der er anvendt en del slowmotion for at fortælle historien, og det underbygger og understreger for det meste instruktionens hensigter. Men slowmotion har en plads i filmhistorien (som Refen indlysende kender og respekterer), der betyder, at denne effekt et par gange bliver gimmick. Det er en vanskelig balance, og vi tager det med uden at brokke os højlydt.
Det er en stor befrielse at se en dansk instruktør med så megen filmsans, og så herligt fri for med vold og magt at ville være original (som i "Bronson"), at der er kommet en original traditionel mainstream ud af det. Vi glæder os til 2'eren - men med samme skepsis, som vi imødeser alle 2'ere.
Ryan Gosling
Carey Mulligan
Christina Hendricks
Ron Perlman
Bryan Cranston
Albert Brooks
Oscar Isaac
Cesar Garcia
Tiara Parker
James Biberi
SF Film 2011 - BLURAY
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.2.2026 kl. 02:32 ・ Annonce-ID: 18927309





