
Billedgalleri
Cavapoo blandingshund til tidlig omplacering
Til salg
12.500 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 12 uger
Lille blandingshvalp på 15 uger søger nyt og blivende hjem.
Denne lille hvalpepige, som er halvt cavalier king Charles (moder) og halvt dværgpuddel (fader), har jeg lige fået hjem for et par uger siden, men må desværre konstatere, at denne hvalp ikke er det rette match for mig.
Jeg har nu tænkt det grundigt igennem, og ønsker hermed, at hun finder et nyt menneske/familie, som kan og vil elske hende - lige som hun er.
Født: 17. November 2025
Race: “Cavapoo” uden stamtavle
Mor: Cavalier King Charles (set ved afhentning af hvalpen og billede haves)
Far: Puddel, dværg, brun (billeder haves)
Køn: Tæve, intakt
Nuværende vægt: Ca. 2 kilogram
Forventet voksenvægt: Ca. 5 til 7 kilogram
Navn: Dette kan man selv vælge, da hun ikke reagere på noget særligt navn endnu
Sundhed:
-Hvalpen har desværre ikke fulgt et ormebehandlingsprogram, men dette er noget jeg selv initierer i denne uge således, at hun vil være opstartet ormebehandling inden overlevering til ny ejer
-Hvalpen er igang med sit vaccinationsprogram, og bliver vaccineret igen i denne uge (2. vaccine)
-Hvalpen har gennemgået 1. sundhedsundersøgelse, hvor alt var normalt, fraset at der kunne konstateres underbid i kæben, hvilket altså er en medfødt defekt. Hos nogle hvalpe vil dette bedres under den fortsatte udvikling og remodelering af kæben
-Hvalpen skal i denne uge gennemgå 2. sundhedsundersøge
-Hvalpen spiser, sover, leger og socialisere fuldstændig normalt og aldersvarende. Dog kan hun nogle gange sprede foderet ud omkring sig, hvilket måske kan skyldes kæbedeformiteten, men jeg er ikke sikker
-Hvalpen er blevet behandlet imod lopper og flåter efter overtagelse
-Hvalpen har hos mig fået kvalitets hvalpefoder fra Royal Canin, og dette er både våd- og tørkost. Det er uvist hvilket foder hun er opvokset på.
-Hvalpen elsker vand, og hermed at komme i bad, men er ikke så glad for decideret pelspleje endnu
-Hvalpen er IKKE renlig, så her starter man helt fra bunden med renlighedstræningen
-Hvalpen udviser delvis interesse for træning og lydighed
-Hvalpen er kærlig og omsorgsfuld overfor andre hunde, katte, børn og mennesker i øvrigt
Køb og levering:
-Hvalpen kan mødes fuldstændig uforpligtende i vores hjem i Sindal. Der vil også være mulighed for, at gå tur alene med hvalpen for, at opleve om der er kemi
-Jeg besvare gerne spørgmål skrifteligt herinde eller evt. via aftalt telefonsamtale
-Levering vil være muligt imod merbetaling
-Sælger har ret til at vælge iblandt potentielle købere, samt evt. afvise potentielle købere
-Hvalpen er registreret i Dansk Hunderegister, og omregistrering fortages ved aftale om køb/salg
-Hvalpen er pt. forsikret hos TopDanmark
-Hvalpen er chippet
-Jeg vil gøre opmærksom på, at den opdrætter hun er købt hos, desværre ikke længere er til at få fat på, og jeg har fået begrænsede informationer ved overlevering. Der kan derfor være spørgsmål eller faktuelle forhold, jeg ikke kan besvare, da jeg kun har haft hvalpen i få uger.
Jeg har ikke store krav til det nye hjem, det vigtigste er, at man har tænkt det igennem, og ønsker at give denne lille hvalp et kærligt og omsorgsfuldt hundeliv.
Jeg vurdere, hun kan trives i det fleste boligformer grundet hendes størrelse, hvis hun bare kommer nok ud på gåture og ellers stimuleres sufficient.
Hvis du/I tænker, denne lille pige er noget for dig/jer, så kontakt mig meget gerne.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.3.2026 kl. 12:41 ・ Annonce-ID: 18916604
