Billedgalleri
(1/23)
Rubaijat - Rubajjat - Omar Khajjam - Agnete With (bogbinder)
Til salg
1.000 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Pragtindbinding:
1. udgave og 1. oplag:
Flot stand: Indbundet med stærk tråd (synbart) - i elegant halvskind (læg mærke til at skindet (maroquin) er placeret langs kanterne og IKKE i ryggen - titelfelt på forpermen af maroquin - med for- og bagsatspair som matcher for- og bagpermen - og med ekstra for- og bagsatspapir i blåt - indbundet med begge omslag - topsnit med guld (se foto 5.) - med indsat exlibris på friblad (se foto 12.) - (3) + 64 + (3) sider - trykt på tykt kvalitetspapir - illustreret (se fotos) - signeret med guld af bogbinder Agnete With på indvendig bagperm (se foto 8. + 9. + 10) - kun kommet i 600 eksemplarer - 13,5x17 cm - J. A. Hansen Bogtrykkeri 1944.
Prisen er fast.
Forfatteren:
Ghias-aldin Omar ben Ebrahim Khayyám Neyshapoori var en persisk matematiker, astronom, filosof og digter. Omar ben Ebrahim (Abraham) Neyshaboor betyder Omar søn af Ebrahim fra Neyshaboor. I den tid var fødebyens navn en slags suffix til efternavnet.
Han blev født i provinsbyen Neyshaboor i staten Khorasan i det nord-østlige Iran. Angiveligt den 18. maj 1048 og døde samme sted formentlig den 4. december 1131. Den 18. maj kaldes for Khayyams dag i Iran. Dateringer bygger på på sene kilder. Mange beretninger om ham må derfor henregnes til legendernes verden.
Khayyám bliver kaldt for Omar Khayyám Neishaboori.
Hans videnskabelige arbejde er dokumenteret i en række værker fra hans hånd. Som matematiker knyttes hans navn til en geometrisk metode til løsning af tredjegradsligninger. Som astronom udarbejdede Khayyam en kalender, hvis nøjagtighed overgår den, vi bruger i dag. Det har næppe kunnet lade sig gøre uden at Omar Khayyam har haft et indgående kendskab til Præcessionen. Omar Khayyam henviser også selv til den bedrift i en række digte eller fra hans Rubáiyat, en slags digt af 4 vers, som navnet antyder: Rubé = 1/4 del. Rubáiyat er flertal.
”Om mine Regnestykker Rygtet går
at de har skabt et mer nøjagtigt År –
ak nej: Jeg strøg kun af min almanak
ufødt og dødt: I morgen og i går”.
Digttypen Rubáiyat er grundlaget for eftertidens fascination af Khayyám og legenderne om ham. Digtet er en løst struktureret cyklus af epigrammatiske digte (Ruba’i. Flertal Rubaiyat) med en fire-linjet versform, der rimer a/a/b/a. Khayyâm digtede om livets korthed, vin og rus og satte spørgsmålstegn ved jordiske og himmelske autoriteter. En række digte hylder en hedonistisk livsform og indeholder formuleringer, der rejser tvivl om Guds eksistens som en aktiv kraft i det jordiske liv. Alene emnevalget antyder mange muligheder for konflikter med ortodokse islamiske myndigheder. Overleveringen kan meget vel tale sandt, når den beretter, at Khayyam blev tvunget til at drage på en pilgrimsfærd til Mekka ”ikke af fromhed men af frygt".
Ruba’i var en populær versform, og digte, der siden er tilskrevet Khayyám, findes i andre digteres værker. Det har fået nogle forskere til at tro, at ”Hele samlingen må opfattes, ikke som en enkelts arbejde, men som en antologi, der afspejler forskellige aspekter af persisk åndeligt liv og tænkning i 600-år. Khayyám må opfattes en central personlighed, der har fungeret som fokuspunkt for disse strømninger”.
I europæisk sammenhæng bliver problemet ikke mindre af, at Khayyams Rubáiat især er kendt gennem Edward Fitzgeralds oversættelse til engelsk. Denne oversættelse, eller gendigtning, har sit helt eget præg, som har givet den en berettiget plads som én af den victorianske digtnings perler. På den anden side har den også rejst spørgsmålet, om den Rubáyiat som de fleste europæere kender, i højere grad er Fitzgerralds end Khayáms værk.
Det har resulteret i en række udgivelser, som vers for vers giver mulighed for at sammenligne Fitzgeralds gendigtning med en tekstnær oversættelse af originalen.
På dansk er det muligt at foretage en sammenligning mellem Thøger Larsens gendigtning af Fitzgerald og Arthur Christensens oversættelse af originalteksten.
En anden oversættelse af Fitzgeralds tekst er foretaget af Aage V. Reiter, Nordiske Landes Bogforlag, Fredericia, 1945.
Bogbinder Agnete With 1899-1972 - "Bogbinderen som ville være sig selv": Var gennem hele sin læretid en torn i øjnene på sin læremester og kollegaer. Alt hvad hun fik i sine hænder kunne der eksperimenteres med. I modsætning til mange af sine kollegaer læste hun de bøger som hun også bandt ind. Det vil sige at indbindingen afspejlede indholdet. Det er nok ikke uden grund at hun fik en bestilling på at indbinde Rubajjat som var skrevet af Omar Khajjam. Forfatteren var også en torn i øjet på autoriteter, normer og grænser. Agnete With blev aldrig kendt som bogbinderen Anker Kyster (1864-1939) eller Jakob Baden (1861-1940). Der var hun simpelthen for speciel og landet Danmark for lille. Hvis hun var blevet født i England, Frankrig eller Spanien var hun nok blevet verdensberømt. Hun fortsatte sit stille liv og sine kontinuerlige eksperimenter og var elsket blandt kunstnere og andre skæve eksistenser.
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.2.2026 kl. 14:17 ・ Annonce-ID: 18649324
