Billedgalleri
🐾Hankat med siamestertræk sælges🐾
Til salg
1.500 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 8 måneder
🐾OBS!!! Læs venligst hele min lange tekst igennem, inden I kontakter mig🐾🤎
Det betaler sig.
Alfred er den sødeste hankat på 8 mdr (knapt 9 mdr - han er født d. 20. maj 2025), hjemme ved os selv.
Alfred er den blideste, kærligste, mest tillidsfulde og hengivne kat, der findes. Du finder ikke et mere tamt, kærligt og opsøgende væsen, som vil dig/jer. Han er exceptionelt tryg ved mennesker - og også børn, øvrige katte og hunde, for den sags skyld. Virkelig en ener. Det blideste, roligste og mest omsorgsfulde kattevæsen. Han har dog også fortsat noget "go" i sig, og elsker at lege, være nysgerrig og undersøgende - idet han jo fortsat blot er en stor killing.
Alfreds størrelse snyder meget. Han ligner størrelsesmæssigt en voksen kat - men det er han ikke! Han er heller ikke overvægtig, som det måske kunne se ud til. Hans store størrelse skyldes, at hans far er en kæmpe grå kat (blå), som har race i sig blandet med huskat. Blandt andet er der British shorthair i faren. Denne type kat er kendt for at have meget tyk og tæt pels, en stor og bred hale, og at være meget robust. Dette har Alfred arvet - fra sin far.
Alfred er masket (pointet).
Han er elfensbensfarvet og har hvid colourpoint. Disse gener stammer fra siameser-racen.
Han er derfor en god blanding af alt muligt blandet med huskat.
Han har helt blå øjne.
Alfred har haft den tryggeste start på livet. Han blev født i et kuld på 5 søskende. Vi beholdt ham, inklusiv et par stykker mere. Han har været i hænderne i en børnefamilie lige siden fødslen, og han diede ved hans mor helt ind til han var 5 mdr, lod hun ham die - så kærlig en missemor.
Vi må desværre sande, at vi har for mange katte i forhold til hvad vi ønsker - men beslutningen om at han skal have et nyt hjem er rigtig svær, da kærligheden til ham er helt enorm. Vi er en meget, meget katteglad familie.
Alfred elsker både at være inde og ude. Han er primært indenfor, hvor han er en stor del af familien, men han elsker også at gå på tur udenfor i nogle timer. Han finder selv hjem igen.
Han spiser Purizone Kitten (laks og kylling), som det er nu (tørpiller). Tidligere spiste han: "Mother & Babycat" fra Royal Canin. Derudover får han vådfoder to gange i døgnet. Her får han "Animonda Carny Kitten". Begge dele har en høj andel af protein og råprotein, som er særlig vigtig for en kats ernæringsmæssige behov og sundhed. Hans nye familie skal være villige til, at fortsætte med at prioritere denne gode kost for ham - selvom det koster "lidt" ekstra. Det billige foder fra supermarkedet er ikke et foder Alfred skal leve på. Denne del er meget vigtig for mig. Jeg vejleder også gerne i foder - til hver en tid, da jeg har sat mig meget ind i de analytiske bestanddele, samt hvad en kat ernæringsmæssigt har behov for.
Alfred er ikke steriliseret, vaccineret, chippet - eller øvrigt.
Han har fået loppe og ormekur af flere gange, senest er dog nogle måneder siden. Men han er sund og rask. Den nye familie vælger selv, hvorvidt Alfred skal neutraliseres og øvrigt, det ligger hans nye familie til at tage disse beslutninger, og selv stå for denne eventuelle del.
Vigtigt🆘
Alfred sælges ikke til en familie, hvor han skal være 100% indekat eller leve i en lejlighed. Dette kan Alfred ikke trives med, da han er vant til også at være udenfor, og katte elsker at kunne bruge deres sanser, deres instinkter, at blive stimuleret i naturen, og at jage.
Han skal dog primært være en helt central del af jeres familie, og derfor sælges han heller ikke til livet som staldkat på en gård - men han skal have muligheder for også at komme ud. Naturligvis først, når han har vænnet sig til jeres nye hjem, og dermed også kan finde tilbage til sit nye hjem igen. Spar mig derfor gerne for beskeder om "undtagelser", som livet som inde/lejlighedskat - det er no go ☺️
Yderligere:
Alfred sælges heller ikke til en familie, som ikke har kat i forvejen. Det er ligegyldigt, om det er en voksen kat - eller om det er en killing. Men Alfred er meget social, han er vant til at have artsfæller i hjemmet, som han er tæt forbundet til, og han er fra start vokset op i en større katteflok. Han kan ikke trives uden en katteven. Alfred putter med sine kattevenner, han vasker dem, han leger med dem - og han elsker dem. Ligeledes her, gøres der heller ingen undtagelser. I skal derfor have minimum 1 kat i forvejen.
Send mig meget gerne en PB med en beskrivelse af hvem I er i familien, samt hvad I kan tilbyde verdens bedste kat🫶🏼
Han er klar til afhentning, når mavefornemmelsen er den rigtige 🩵
I kan også skrive på tlf: 24371212.
Han befinder sig i 8370 Hadsten.
Ved reservation skal halvdelen af beløbet betales.
Venlig hilsen,
N.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.2.2026 kl. 18:45 ・ Annonce-ID: 18626647