Billedgalleri
Styrke 10 fra Navarone, Alistair Maclean, genre: roman
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Styrke 10 fra Navarone, Alistair Maclean, genre: roman, Romanen er en selvstændig fortsættelse af Navarones kanoner. Endnu før de britiske soldater er sejlet i sikkerhed, kommer der bud efter de tre overlevende fra den mission: Mallory, Miller og den græske oberst Andrea Stavros er udset til endnu en umulig mission. Denne gang går turen til Jugoslavien, hvor de dels skal undsætte nogle tilfangetagne agenter, dels overbevise tyskerne om, at de allierede inden længe vil invadere Jugoslavien. Håbet er, at de så vil overføre tropper fra Gustavlinjen i Italien, hvor det rigtige angreb skal sættes ind.
De tre helte indsættes med faldskærm sammen med tre yngre kommandosoldater. Der er fra starten spændinger mellem de gamle og de nye, og det bliver kun værre, da de lander hos tyske og kroatiske tropper i stedet for hos Titos modstandsbevægelse. Det er selvfølgelig en del af en kompliceret dobbeltspil, som kun Mallory har overblik over, og som han ikke vil indvie de andre i. Særligt sergent Reynolds begynder at tvivle på hele projektet, og det kan man sådan set godt forstå.
Der skal ikke røbes så meget mere af handlingen her. MacLean har skruet et godt plot sammen, selvom graden af intriger er så indviklet, at det virker ret utroligt, at planen stort set klapper. Det er også lidt mærkeligt, at Mallory og hans mission på den ene side er megahemmelig, og på den anden side deles mellem flere partisaner.
Det handler selvfølgelig om at bygge Mallory (og Miller og Stravros) op som mandige mandlige mandehelte, og MacLean har igen svært ved at gøre det gennem dialog og handling. Der er simpelthen for få sprækker i facaden, og fordi de overkommer selv de største udfordringer, fremstår de lidt som robotter. Der står f.eks., at de er dødeligt udmattede, men når de så marcherer løs i sneen, så gør de det bare uden videre. Det var nemmere at identificere sig med den vrantne Reynolds, selvom han også var skarpt trukket op.
Styrke 10 var Navarone er en typisk MacLean roman. Spænding, et indviklet plot og stærke mænd, der overkommer det hele
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.3.2025 kl. 08:04 ・ Annonce-ID: 1852277