Billedgalleri
Atom Stationen, Halldor Laxness, genre: humor
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Atom Stationen, Halldor Laxness, genre: humor, Katolicisme og socialisme – amerikanske militærbaser og små islandske bygder – Halldór Kiljan Laxness (1902-1998) når det hele. Han spænder bredt, og han rækker dybt.
Nobelprismodtageren Halldór Laxness skrev hele sit liv. Fra han som syttenårig debuterede med Barn náttúrunnar (1919) til han som 85-årig afsluttede sit forfatterskab med den selvbiografiske Dagar hjá munkum (1987). Det er et helt levnedsforløb, der indfanges i hans forfatterskab – og det kan mærkes. Laxness bevægede sig vidt omkring både indenfor genrer, ideologier og nationalgrænser. Dette førte til et bredt og interessant forfatterskab, der på samme tid er unikt islandsk og internationalt i sit tilsnit. Laxness var en stor forfatter – en kontroversiel forfatter – som det stadig er værd at stifte bekendtskab med – både hvis man interesserer sig for stilistisk veludført litteratur, og hvis man nyder en forfatter, der har en holdning til sit land, sin verden og sin tid.
Liv og værk
Halldór Guðjónsson blev faktisk født som dansker i den forstand, at Island stadig var en del af det danske rigsfællesskab i 1902, hvor han kom til verden i Reykjavik. Allerede i 1905 flyttede familien imidlertid til den lille by Laxnes, hvorfra Laxness senere tog sit efternavn.
Laxness viste tidligt evner indenfor skribentvirksomheden, og allerede som 17-årig debuterede han med romanen, Barn náttúrunnar. På dette tidspunkt var Laxness flyttet til København, hvor han lærte den anerkendte danske digter Johannes Jørgensen at kende. Jørgensen havde i 1896 konverteret til katolicismen og blev en inspiration for den unge islænding.
I 1922 rejste Laxness derfor til Luxembourg, konverterede til katolicismen, gik i kloster og lod sig døbe som katolik. Det var i denne forbindelse, at den unge Halldór Guðjónsson forvandlede sig til Halldór Kiljan Laxness – Kiljan efter den irske helgen Killian og Laxness efter sin barndomsby.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 11.3.2025 kl. 08:31 ・ Annonce-ID: 1843243