Billedgalleri
Marantz PM 510 DC - Skøn vintagelyd i smuk stand
Til salg
2.999 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Marantz
Åhhhh, hvad skal jeg sige?
Du kender sikkert allerede Marantz’s klassiske, musikalske lyd, ikoniske symmetriske design og megahøje byggekvalitet, og her får du en forstærker, der opfylder alle dine ønsker om dejlig lyd, lækker funktion i alle dreje- og trykknapper og flot design.
Den fungerer perfekt og standen er ”near mint” – jeg kan i hvert fald ikke finde andet end absolut minimale brugsspor. Den eneste ”fejl”, jeg kan finde er, at volumen-potentiometeret kan "knase" en anelse, når forstærkeren er helt kold, men det forsvinder efter 4-5 minutter.
Muskler får du masser af med en stor, tung transformator, og da den afleverer 2x65 watt i 8 Ohm og hele 2x90 i 4 Ohm, kan den drive selv de mest drilske højttalere og få dem til at synge smukt i dit lytterum. Og den har tilslutningsmulighed for 2 sæt højttalere.
Den har også masser af andre tilslutningsmuligheder inkl. ”klassiske” DIN-stik til båndoptagere, og den har en fremragende RIAA-forforstærker med mulighed for at tilslutte hele to pladespillere (MM)
Og lyden … Jeg elsker den, for der er både saft og kraft og skønhed i hele toneområdet, og der er masser af mulighed for at tilpasse den via den indbyggede equalizer med 5 justeringsmuligheder + diverse filtre og en loudness-funktion.
Du er mere end velkommen til at komme og høre, om den også gør DIG glad i ørerne.
Som sagt fungerer alt, som det skal – inkl lamperne i det elektroniske VU-meter.
Og som noget helt unikt medfølger både den originale brugsvejledning og diagram over opbygningen.
Her får du lige lidt data:
Udgangseffekt: 2x65 W I 8 Ohm og 2x90 Watt i 4 Ohm
Frekvensområde: 5Hz-70kHz
Total harmonisk forvrængning: 0.03%
Dæmpningsfaktor: 80
Input-følsomhed: 1.8mV (MM), 150mV (line)
Signal/støjforhold: 88dB (MM), 98dB (line)
Anbefalet højttalerimpedans: 4-16 Ohm
Byggeår: 1981-82
Mål: 416 x 146 x 330mm
Vægt: 8.5kg
Kan ses, høres og hentes i Korsør, men kan hverken sendes eller pruttes.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 5.2.2026 kl. 17:06 ・ Annonce-ID: 18385841