Billedgalleri
Hegel 390
Til salg
31.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Flot super god forstærker
HEGEL H390 – EISA-VINDENDE OG KOMPROMISLØS ANALOG HIGH-END STEREOFORSTÆRKER MED DIGITALE KVALITETER
H390 er en tung og kompromisløs 2 x 250 watt analog Dual Mono stereoforstærker, som vandt den eftertragtede EISA-pris som årets bedste high-end forstærker 2019-2020. Den kan drive selv de mest strømkrævende high-end højtalere med total kontrol, og den giver dig alle kvaliteterne fra Hegel-universet med massiv råstyrke bagved. Resultatet er et kæmpestort lydbillede med en overflod af dynamik og detaljer, kombineret med en enestående naturlighed og musikalitet.
PERFEKT MATCH TIL KRÆVENDE HØJTALERE
Hvis du kan undvære et par tilslutninger og leve med en anelse mindre effekt end den helt vilde topmodel H590, får du næsten de samme præstationer her, men til en langt lavere pris. Og selvom H390 ikke just er gratis, giver den stadig en imponerende værdi for pengene. Den er et perfekt forstærkermatch til store high-end gulvhøjtalere, for eksempel 800-serien fra Bowers & Wilkins og EPICON-serien fra DALI. Den vil vride alle lækkerierne ud af både indspilninger og højtalere, og hver eneste musiklytning bliver til en sublim oplevelse, der vil kalde gåsehuden frem igen og igen.
Uanset om du spiller din musik fra vinyl, CD eller streaming, kan H390 give dig en optimal løsning. Ud over den overdådige analoge forstærkerdel får du nemlig også digitale indgange og indbygget netværk med streaming. Den solide aluminiumsfront rummer kun Hegel-logoet, to knapper og et enkelt display. Selvsikkert og underspillet, præcis som et isbjerg med det hele gemt under overfladen.
SUVERÆN LYD FRA ALLE DINE DIGITALE LYDKILDER OG COMPUTER
H390 har digital audio-ind både via coaxial, optisk og USB. Dermed kan du udnytte den som en fremragende D/A-konverter (DAC) til alle dine digitale lydkilder, f.eks. CD-afspiller eller en trådløs musikstreamer (Bluesound, HEOS, Sonos eller andre). Via USB-B indgangen kan du også bruge H390 til krystalklar digital afspilning af din musiksamling fra PC/Mac, inklusive DSD og højopløste musikfiler helt op til 32-bit/384kHz.
Du får indbygget netværksfunktion med Spotify Connect og Hegels egen audiofile implementering af Apple AirPlay 2, som er langt mere seriøst udført end det simple chipsæt, du finder i de fleste andre AirPlay 2-produkter.
SMART TV-LYD VIA DIN EKSISTERENDE TV-FJERNBETJENING
Hegel-ingeniørerne har begået en lille genistreg, som gør H390 rigtig smart til TV-lyd, selvom den ikke har HDMI-indgang. Du tilslutter bare TV-lyden via den optiske indgang og ”fortæller” forstærkeren én gang for alle, hvilket mærke TV du har. Herefter tænder forstærkeren automatisk på TV-indgangen, når du trykker på lydstyrkeknappen på TV-fjernbetjeningen, og du kan skrue op og ned herfra. Smart.
Via forstærkerens menu kan du også indstille lydstyrken ved opstart samt maksimal lydstyrke ved brug, f.eks. som børnesikring. Vær opmærksom på, at disse funktioner er kommet til via en update i 2023, og du skal downloade og installere den nye firmware for at aktivere dem. Funktionen til TV-lyd fungerer med de fleste nyere modeller fra Samsung, Sony, LG, Philips, Apple TV m.fl. Du kan finde mere info på Hegels hjemmeside.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.2.2026 kl. 13:12 ・ Annonce-ID: 18354276