Billedgalleri
Underworld, DVD, action
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Underworld, DVD, action, Byen ligger indhyllet i mørke, og en let regn falder blidt. Hævet over dette i et højt tårn står en enlig skikkelse og betragter gaden langt nede. Hendes navn er Selene, hun er vampyr, og hun venter på sit bytte. To mænd bevæger sig gennem menneskemængden under hende. De er varulve. I flere hundrede år har en kamp raset mellem vampyrer og varulve. En kamp, der med drabet på varulvenes leder, Lucian, burde være afsluttet. Men trods deres lave antal har varulvene ikke givet op, og vampyrerne begynder at føle sig trængte.
Således starter Underworld.
Vi er ude i hardcore action i stil med Blade. Her er masser af monstre, en lækker steg i stramt læder og maskinpistoler, der aldrig skal lades. Alt sammen serveret i en ustyrligt lækker, gotisk indpakning. Med andre ord: Ren drengerøvsshow!
En ting overraskede mig ved Underworld. Historien har nemlig mere gods i sig, end vi er vant til fra lignende drengerøvsfilm. Der er opbygget en fed mytologi omkring de to racer og deres kamp, og den historie havner vi lige midt i. Det vil sige, at hele konflikten er i gang, og filmen kører simpelthen hårdt på fra start. Langsomt bliver det underliggende magtspil afsløret for os, og det åbner for et fascinerende indblik i det samfund, vampyrer og varulve har bygget op.
Filmen giver sig god tid til at invitere os ind i sit univers. Den holder kortene tæt ind til kroppen, og det giver pote. Underworld undgår nemlig helt den der fornemmelse af, at der bare bliver trådt vande mellem actionscenerne, for den har et formål - et plot der skal opklares - og det holder opmærksomheden fanget gennem hele filmen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.3.2025 kl. 20:21 ・ Annonce-ID: 1831438