
Billedgalleri
LP, Blue Öyster Cult – Cultösaurus Erectus
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 13 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Det er noget af et albumcover fra amerikanske Blue Öyster Cult, forbandet mange tænder på den dinosaur. Musikalsk bliver der også vist tænder på Cultösaurus Erectus fra 1980. En markant tungere lyd markerede et klart kursskifte for Blue Oyster Cult, efter et par albums – især Mirrors – hvor de uden held forsøgte at gå Foreigner og Journey vejen, vendte bandet nu tilbage til et mere direkte og hårdtslående heavy rock-udtryk. Valget af producer Martin Birch (Iron Maiden, Black Sabbath, Whitesnake) var afgørende og satte et råt, kraftfuldt præg på albummet. Pladen åbner stærkt med ”Black Blade”, et mørkt og intenst nummer med dystre tekster og dramatisk opbygning, mens ”Monsters” viser bandets mere progressive side med tempo-skift, jazzede passager og bizarre tekster. ”Divine Wind” fortsætter i et tungt blues-rock-spor med masser af stærkt guitararbejde, mens ”Deadline” peger frem mod 80’ernes mere dansable og synth-prægede udtryk – et virkelig flot nummer. Numre som ”The Marshall Plan” balancerer humor og absurditet, mens ”Lips in the Hills” står som et af albummets hårdeste øjeblikke, tydeligt præget af producerens fornemmelse for The New Wave Of British Heavy Metal. Afslutningen ”Unknown Tongue” lukker albummet med en uhyggelig og stemningsmættet finale. Cultösaurus Erectus er en højlydt, sær og selvsikker udgivelse – et af bandets tungeste og mest karakteristiske albums og et bevis på, at Blue Öyster Cult stadig kunne overraske og levere, selv når de gik imod forventningerne. For at promovere Cultösaurus Erectus albummet turnerede Blue Öyster Cult blandt andet sammen med Black Sabbath på den såkaldte Black and Blue Tour. Det var en co-headliner-tour i USA, hvor Black Sabbath samtidig promoverede deres Heaven And Hell album.
Under skarpt lys ses der lette overfladestreger på vinylen. Den spiller med lidt lav baggrundsknitren i nogle stille passager. Absolut fin stand. Ingen ridser der klikker og selve lyden er ren og klar hele vejen igennem. Coveret er i flot stand med kun lidt kant/hjørneslid. Ryggen står flot med uberørt tekst. Vinylen ligger i et hvidt poly-foret innersleeve.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 1.2.2026 kl. 08:30 ・ Annonce-ID: 18254057
