
Billedgalleri
LP, ABBA – Greatest Hits
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 12 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Som opfølgning på Eurovison sejren og det internationale gennembrud med ”Waterloo” i 1974, udsendte ABBA i slutningen af 1975 denne legendariske Greatest Hits, som blev en kæmpe succes. F.eks. blev det med stor margen det bedst sælgende album i England i 1976. Opsamlingen introducerede en ny fanskare til tidligere ABBA-numre fra de foregående tre albums. Egentlig lidt af en tilsnigelse, at kalde det ”Greatest Hits”. De store hits fra perioden som ”Ring Ring”, ”Waterloo”, ”SOS” og ”Mamma Mia” er da med på albummet, men der er også en del mere ukendte album-numre som den rockede ”So Long”, den finurlige ”Nina Pretty Ballerina” og den meget følelsesladede ”Dance (While the Music Still Goes On)”. Det gør bestemt ingenting, faktisk fungerer det ganske godt og gør pladen mere interessant, at hitsne er blandet med mere ukendt materiale. ”Greatest Hits” er et godt supplement til den ligeledes legendariske ”Abba Gold”, da der faktisk ikke er mange gengangere på de to compilations i vinyl versionerne. På trods af status som 70'ernes vel nok største popgruppe og kæmpe international succes, eller måske netop derfor, blev ABBA faktisk lagt for had og udskammet i store dele af den svenske presse i deres samtid. I dag har ABBA generelt fået den anerkendelse deres geniale og fantastisk udførte musikalske kompositioner fortjener. I øvrigt er den ældre herre der har sneget sig ind i den festlige covertegning som Napoleon, ABBA’s berømte manager Stig ’Stikkan’ Anderson.
Under skarpt lys ses der lidt lette overfladestreger på vinylen. Den spiller med kun lidt lav baggrundsknitren i nogle stille passager. Flot stand. Der høres ingen kliklyde og selve lyden er ren og klar hele vejen igennem. Gatefold-coveret er pænt med kun få brugsspor. Minimalt kant/hjørneslid.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 31.1.2026 kl. 15:37 ・ Annonce-ID: 18234580

