Billedgalleri
Polax Compact Køler + Air Plus Isbad + tilbehør (Altan-setup!)
Til salg
8.500 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Sælger mit komplette isbad-setup, som er fuldstændig optimeret til altan-brug i byen. Det fungerer super godt; jeg er blot i gang med at skifte sport, og isbad ikke længere passer min livsstil så godt.
I sættet medfølger den efterspurgte Polax Compact Køler, som p.t. er i restordre hos Polax og kan ikke skaffes før tidligst marts. Her kan du hente den i dag, og være i gang i morgen!
Men... det her er ikke bare et isbad og en køler; det her er et gennemtestet by-setup, optimeret specifikt til lejlighed og altan, hvor man ikke har udendørs vandhane eller afløb. Her er alt, du skal bruge, hvis du har altan og er nysgerrig på isbad.
Tidligere troede jeg ærligt talt ikke, at det var realistisk at have isbad i en lejlighed. Jeg ville gerne have de sundhedsfordele, man hører om overalt. Men det virkede som noget, der kun var muligt, hvis man havde hus og have. Men det kan godt lade sig gøre på altan, hvis man har styr på alle detaljerne. Det har jeg nu, og det er præcis det, du ser her! Jeg har lavet al researchen.
F.eks.: Hvordan fylder man vand på uden udendørs vandslange? Jeg har købt en haveslange med adapter til brusebadet.
Hvordan tømmer man vandet uden at oversvømme underboen? Jeg har købt en pumpe, der pumper det brugte vand ud igennem haveslangen og ud i vasken inde i lejligheden.
Hvordan tørrer du dig efter badet i lejligheden uden at gøre gulvet vådt? Osv...
Jeg opdagede også, at Polax ikke selv producerer et vejrbestandigt cover til deres køler. Jeg har derfor fået speciallavet et cover fra Tyskland i høj kvalitet, så køleren kan stå ude på altanen hele året uden problemer. Så fylder den ikke i de trange lejligheder i København. Køleren er også monteret på en møbelhund, der passer perfekt, så den let kan rulles til siden, når du skal bruge pladsen på altanen. Køleren vejer nemlig 20 kg!
Det er altså et sindssygt unikt sæt, hvor du med ét har alt, du skal bruge, for at nyde suset af cold exposure på din altan når end du vil. Du kan gå fra nul til 100!
Sættet indeholder (Nypris total ca. 11.500 kr):
* Polax Compact Cooler (Nypris 6.000 kr): Den populære model. Står som ny.
* Polax Air Plus Ice Bath (Nypris 2.500 kr): Polax's bedste kar, som stadig er altan-størrelse. Solid kvalitet. Stift, men blødt. Med robust låg.
* Speciallavet vejrbestandigt cover til køler (Nypris ca. 750 kr).
* Gardena 9000 Dykpumpe (Nypris 490 kr): Tømmer karret lynhurtigt.
* Våd-støvsuger (Nypris 400 kr): Til at fjerne det sidste vand i bunden.
* Møbelhund (Nypris 400 kr): Gør køleren mobil.
* Underlag til tørring: Så du kan tørre dig selv i lejligheden efter badet på altanen uden at gøre gulvet vådt.
* Vandslange + adaptere: Inklusiv special-adapter til brusearmaturet, så du kan fylde karret direkte med bruseslangen.
Ekstra: Hvis de nu passer dig, så følger Zone3 Neopren-handsker (str. L) og Dryrobe tørrende jakke (str. L) med. Sidstnævnte bruges til at beskytte dig fra den kolde luft inden du hopper i badet. Super nem at tage af og på, og så er den også tørrende.
Alt står flot, og klar til meget mere. Køleren har stået beskyttet under custom-coveret, og karret er brugt meget lidt.
Alle manualer følger med, og jeg har digitale kvitteringer, jeg kan sende til dig.
Sælges kun samlet.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.1.2026 kl. 21:13 ・ Annonce-ID: 18156037