Billedgalleri
Antik pudderdåse med spejl, sølv 800
Til salg
1.850 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
En meget smuk ciseleret pudderdåse i sølv med spejl i låget. Den er hånddekoreret med blomster og vifteformede blade og grene (akantusmønster) og en lille blomsterkurv på de to store flader, top og bund.
Siderne er dekoreret med vifter og prikker.
Dekorationen oplyses nogle steder som værende Art Deco, andre steder som viktoriansk.
Den lille æske er nok fra begyndelsen af 1900-tallet og formodentlig fra Frankrig eller Italien. Pudderdåsen er stemplet 800 indeni, som kendes som Continental sølv - en smule mere holdbart end tretårnet 830.
Det har været en pudderdåse til fast pudder / kompakt pudder, og den kvadratiske ramme, som et stykke stof eller en flad pude har været monteret på, er der stadig. Den er også i sølv og stemplet 800.
Den lille ramme er meget tynd, men stadig hel. Dog er den ikke helt plan pga. års brug, men den kan formodentlig lægges i pres.
Låget åbner og lukkes som det skal - det holdes på plads af et pianohængsel, som er i perfekt stand. Æskens låg går ikke op af sig selv - men den er let at åbne fordi der er to fine "håndtag", som man kan holde på.
Spejlet er et godt og klart spejl, og det er selvfølgelig helt.
Alle sølvæskens hjørner er afrundede og rare at røre ved, og æsken ligger godt i hånden.
Den lille sølvæske kan bruges til meget andet end pudder, måske også som cigaretetui til korte tynde cigaretter.
Den lille pudderdåse er i god stand og har selvfølgelig naturlig patina. Der er en ridse i bunden (udenpå), men den er så rigt dekoreret, at man ikke ser det. Se sidste billede, hvor den er fotograferet i skråt lys.
Der er lidt mørke pletter hist og her, og indeni er der lidt rester af lim omkring spejlet.
I bunden indeni er der nogle små ridser og man kan se en lille punktformet fordybning/prik - måske fra man har skiftet pudderblokken ud og brugt noget til at få det ud.
Mål
Ydre mål: ca. 6 x 6 x 0,9 cm
Indre mål: ca. 5,9 x 5,9 x 0,8
Den smukke pudderdåse kan hentes i København eller i Humlebæk eller sendes på købers regning.
Pudder æske
Pudder dåse
Pudderæske
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 27.1.2026 kl. 23:25 ・ Annonce-ID: 18130132