Billedgalleri
Futura, indrammet originaltegning
Til salg
25.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Indrammet originaltegning af den levende legende, Futura - en legendarisk kunstner, der begyndte at male graffiti i New York i 70’erne og dernæst fik sit massive gennembrud på kunstscenen i starten af 80'erne sammen med blandt andre Jean-Michel Basquiat og Keith Haring.
Futura har efterfølgende gennem mere end 4 årtier været bredt anerkendt som en af de mest toneangivende pionerer på den internationale kunstscene og hans værker er at finde i permanente samlinger på en lang række af verdens førende museer. Derudover har han som designer samarbejdet med brands som Supreme, Nike, A Bathing Ape, Virgil Abloh, Louis Vuitton, Comme des Garçons og Agnès b.
Unikaværket er smukt indrammet i en egetræsramme med museumsglas og
UV-beskyttelse, distanceliste mellem glasset og værket, samt luft til kant.
Jeg har uploadet forskellige billeder af det indrammede værk, så du kan se hvordan det tager sig ud - både tæt på, og som en del af en salonophængning i min stue.
Futura’s originaltegninger er konsekvent i høj kurs og derfor er der kun relativt få tilgængelige på markedet, og de er allesammen blot med en af hans figurer. Så her er en oplagt mulighed for at få fingre i et af hans mest eftertragtede motiver med hele to af hans ikoniske figurer - smukt indrammet og klar til at blive hængt op.
Et værk i samme størrelse er netop nu til salg på auktion og det er vurderet til 5.000 € til 6.000 € (37.332 til 44.800 DKK), hvortil skal lægges auktionssalær og forsendelse fra udlandet (se foto nr. 10). På Artsy koster et mindre værk på papir 6.900 € / 51.519 DKK (se foto nr. 11).
Jeg er selv en enormt stor fan af Futura’s kunstneriske virke og jeg holder uendeligt meget af dette værk, så oprindeligt var det planen, at jeg skulle have glæde af det for altid - men jeg er desværre nødt til at sælge værket af økonomiske årsager.
Yderligere detaljer:
Unikaværk
Sort og grå tusch på cremefarvet papir (150 gram)
Signeret “Lenny” (Futura’s borgerlige fornavn)
Papirmål: 21 x 29.7 cm
Rammemål: 31 x 39.7 cm
Værket kan ses og afhentes på Nørrebro.
Jeg er mest interesseret i at få solgt værket, men det kan eventuelt også indgå i en byttehandel - dog ikke for det fulde beløb, da jeg er nødt til at få rejst noget kapital.
I givet fald er jeg blandt andet interesseret i kunst af Noah Umur Kanber, Peter Larsen, Farshad Farzankia, Anders Brinch, HuskMitNavn, Frederik Næblerød, Michael Kvium, Christian Lemmerz, Monica Kim Garza, Sara-Vide Ericson, Todd James, Emily Gernild, Tal R, Julie Nord, Luca Bjørnsten og Rasmus Eckhardt.
Jeg har mange kunstværker til salg på dba, så du er også meget velkommen til at se mine andre annoncer.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.1.2026 kl. 11:14 ・ Annonce-ID: 18121127