Billedgalleri
Springflod 1. udgave, PIA TAFDRUP, genre: digte
Varebeskrivelse
Springflod 1. udgave, PIA TAFDRUP, genre: digte, 1. udgave 1985 forlaget Borgen. Forsendelse 40kr GLS
Guldnede sider. Let slid på omslag.
Pia Tafdrup var én af de mest markante kvindelige lyrikere i 1980'erne, hvor 'Springflod' fra 1985 samtidigt repræsenterer det mest kropspoetiske værk i perioden.
Pia Tafdrups digtning handler om sprog, erotiseret kropsbevidsthed, mytisk religiøsitet og om litteraturen selv. Pia Tafdrup skriver sig således ind i den litterære tradition som én af de mest markante kvindelige lyrikere i 1980'erne, hvor 'Springflod' fra 1985 så samtidigt repræsenterer det mest kropspoetiske værk overhovedet i perioden.
'Springflod' udmærker sig ved at være en omfattende digtsamling med hele syv afsnit, og den tematiserer rent faktisk alle de førnævnte æstetiske kendetegn, hvorunder den erotiske kropsbevidsthed er den mest dominerende. Digtsamlingen igangsættes af det noget programmatiske digt 'Ophøjet til fødsel', der eksemplarisk fastsætter kompositionen for resten af samlingen. Der er tale om en kvindes forudfølende og længselsfulde forelskelse i den spirende lyst efter det andet køn, men man aner også en overvejet eftergivenhed til kroppens begær eller i hvert fald en anspændt tilgang til begæret, vel nærmest i begyndelsen af digtet som en art æstetiseret naturvidenskabelig poesi: "hvor celler endelig skal tage/ deres stumme beslutning/ om ikke-vækst eller vækst og genvækst". Digtet er hævet op over det almindelige menneske, nærmest mytisk i sin æstetik, men et favnende ’vi’ lader sig alligevel friste ind i digtets univers. Meget sigende kulminerer digtet i følgende manifeste udsagn: "måske intet i morgen/ og alligevel altid/ længslen efter det øjeblik/ hvor kroppene giver efter/ og vi lader os bære/ gennem rum af uendeligheden/ disse sekunder/ hvor vi smager lyden/ af stilhed". Det er intense sager, men ikke desto mindre også smukke, sigende ord, der peger på en sansende eksistentialisme på tværs af tid og rum. Samlingen fortsætter naturligvis i endnu heftigere erotisk.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.2.2025 kl. 15:46 ・ Annonce-ID: 1810503