Billedgalleri
Ældre, steriliseret, kærlig og social Hellig Birma søger roligt hjem
Til salg
1.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
Med stort blødende hjerte, håber vi at kunne finde et roligt og kærligt hjem til vores Hellig Birma, Makena.
Makena er en utrolig social og kærlig kat, som render i hælene på én, snakker meget og elsker at putte i sengen og i sofaen, når hun er i trivsel.
Det er hun desværre ikke hjemme hos os længere, da hun pludseligt er blevet meget bange for vores to små døtre på 2 og 4 år, og bliver mobbet af vores unge Norske Skovkat, som elsker at jagte hende i leg. Så hele dagen gemmer hun sig i vores kælder indtil, vores døtre er blevet lagt i seng. Hvilke ikke er værdigt eller holdbart.
Vi har haft hende til dyrlæge 3 gange i december, hvor hun er blevet tjekket, fået taget blodprøver og urinprøver, og konklusionen var, at hun var stresset, men fejlede ikke noget. Vi har så forsøgt med Feliway i længere tid, og hun har fået noget kosttilskud, som hedder: Aktiwait, som skulle hjælpe den aldrende hjerne på en kat. Men der er intet, der rigtig har hjulpet det store. Derfor har vi indset nu, at det eneste, vi kan gøre for hende nu er, at finde et nyt hjem eller aflivning. Da hun ellers er en kat, som ikke fejler noget, og som ikke er bange for at blive flyttet på, vil vi rigtig gerne undgå det sidstnævnte.
Vi søger derfor et hjem uden små børn og katte (helst heller ikke hund, da hun ikke er vant til dem), hvor der er nogle hjemme det meste af dagen.
Hun er vant til at have muligheden for at komme ud, men gider faktisk utroligt sjældent udenfor. Lejlighed har været forsøgt før, og det trives hun umiddelbart ikke i. Så hus på en rolig villavej med have til, vil være at foretrække.
Hun er vant til at få kvalitetstørfoder med minimum 70% kød fra forskellige mærker, og få vådfoder flere gange om dagen, og en sjældent gang råt kød. Hun vejer kun 3 kg og er småtspisende.
Hun er født d. 22/3-2014 og fylder derfor 12 år snart. Vi tror dog stadig, hun har en del år endnu. Hun lider ikke af gigt, og altid generelt været en meget rask kat.
Hun har stamtavle og er steriliseret. For et år siden fik hun renset tænder og fik revet nogle ud.
Hjem før pris, men vi foretrækker et hjem på Sjælland, hvor vi kan komme med hende (og evt. hente hende igen, hvis det ikke går). Det er rigtig svært at vise hende her, når hun konstant gemmer sig, og det giver os noget tryghed, at se hvor og hvem hun flytter hjem til, efter at have haft hende i så mange år.
Jeg foretrækker, at man sender en sms eller skriver en besked herinde, så kan vi altid tales ved i telefon efterfølgende, og hvis det ikke er muligt, så læg en besked på min telefonsvarer.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.1.2026 kl. 12:14 ・ Annonce-ID: 18051395