Billedgalleri
BØGER af Jette Kaarsbøl og Ken Follett. 10kr/stk.
Til salg
10 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
DIN NÆSTES HUS af Jette Kaarsbøl
Arkitekten Laus Lindborg lever ud ad til en spændende ungkarletilværelse med egen tegnestue, gode venner og skiftende forhold til forskellige kvinder. Alligevel oplever han et voksende tomrum i sit liv, en mangel på mening med tilværelsen. Foranlediget af sin fars pludselige død og begravelse ser han sit snit til at tage orlov og slå sig ned i en by i provinsen et par uger, hvor han kommer i nærkontakt med den lokale præst og hans familie. Om en mand i midtvejskrise. Om det komplicerede samliv mellem mennesker, om nærhed, rodløshed og utroskab.
-
DEN LUKKEDE BOG af Jette Kaarsbøl.
Året er 1875. Den 21-årige Frederikke Leuenbech lever en søvngængeragtig og overbeskyttet tilværelse, der dog ophører brat, da hun løber ind i den idealistiske og charmerende fødselslæge Frederik Faber.
I kredsen omkring ham optræder fl ere af Det Moderne Gennembruds markante personligheder – J.P. Jacobsen, P.S. Krøyer, Herman Bang og ikke mindst Georg Brandes, og Frederikke indleder et tilsyneladende misundelsesværdigt liv i frihed, selskabelighed og økonomisk uafhængighed.
Men under den nydelige overflade lurer hemmelighederne og de skjulte længsler – og de presser hovedpersonen ud i nogle valg, der får afgørende konsekvenser for hendes omgivelser – og i sidste ende for hende selv.
DEN LUKKEDE BOG handler om uforløst kærlighed, om mål og midler, idealisme og fejhed. Men først og fremmest er det en fængslende historie om at magte livet.
-
FARLIGE PENGE af Ken Follett
Det var næsten, som om noget ondt var steget op fra det dybe vand den dag i 1866, da en flok drenge trodsede udgangsforbuddet og gik ned til stenbrudssøen for at bade. Den dag druknede Peter Middleton. Den dag gik Hugh Pilasters far fallit, og Maisie Robinsons far blev arbejdsløs. Den dag smededes også et højst usundt venskab mellem Edward Pilaster, arvingen til et af de største bankfi rmaer i England, og Micky Miranda, søn af en af Sydamerikas store kvægavlere.
I tre årtier bevaredes hemmeligheden om, hvordan Peter Middleton døde. Tre årtier, hvor verden var i rivende udvikling, og hvor grunden til så mange formuer blev lagt. I kølvandet fulgte magtkampe, korruption, hensynsløse ambitioner og grådighed, men også et begyndende opbrud i det stive klassesystem i victoriatidens England og kærlighed på tværs af klasseskel.
-
NØGLEN TIL REBECCA - af Ken Follett
Det er sommeren 1942, 2. Verdenskrig har været i gang i mere end to år, og Tyskland har tromlet gennem Europa uden at have mødt nævneværdig modstand. I Nordafrika har Rommels effektive krigsmaskine trængt englænderne op i en krog, men de allierede har ikke desto mindre tænkt sig at gøre ørkenlandene til den slagmark, hvor krigslykken skal vende.
Rommels stærkeste våben mod englændernes omgruppering er mesterspionen, den halvt tyske og halvt arabiske Alex Wolff, og fra sin base på en husbåd i Cairo og udstyret med en snedig kode baseret på Daphne du Mauriers Rebecca lykkes det Wolff at opsnappe de allieredes planer.
Var det ikke på grund af én lillebitte fejl, ville Wolff endnu en gang have kunnet vende krigens gang, men nu havde han desværre begået denne lillebitte fejl, og i stedet endte det med en menneskejagt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 24.1.2026 kl. 18:01 ・ Annonce-ID: 18027485
