Billedgalleri
Nyt, blivende og sidste hjem søges!!
Til salg
4.500 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 3 år
Læs gerne hele opslaget, inden du reagerer på annoncen, tak!
Vi må desværre indse at vi ikke længere kan give ham det hjem han fortjener.
Derfor leder vi nu efter hans sidste hjem, som kan give ham det vi ikke kan.
14 kg ren kærlighed fordelt på 4 poter, med krudt bagi, til leg og læring. Han elsker at putte, og være tæt på sine ejere.
Han er en mega lækker blandingshund - halv Shih Tzu og Malteser.
Han er omplaceringshund, hvorfor vi især har haft svært ved at erkende at vi desværre ikke længere, lever op til vores egen standard af hvad vi mener er gode hundeejere, og hvad et godt hundeliv indeholder.
Vi søger et hjem og en familie til ham, med tid og overskud til lange gåture, leg, træning og mulighed for badning om sommeren. Han har lidt udfordringer ift at trække lidt på gåture, ofte gæffer af forbipasserende, formentlig fordi han er usikker på sig selv. Han er heller ikke så vild med trafikstøj.
Han reagerer ret skræmt ved høje lyde, eks hvis vi taber noget i nærheden af ham. Vi ved desværre ikke hvorfor, men har en formodning om at tidligere ejer måske har opført sig truende og måske voldelig overfor ham.
Han kræver en del pelspleje, ligesom at han, ifølge dyrlægen vejer ca 4 kg for meget, hvilket man skal have overskud til og mulighed for at kunne arbejde med, samt vedligeholde. Han er blevet klippet hjemme af både tidligere ejere og os. Han er ret medgørlig ift både klipning og efterfølgende bad.
Pt har han lidt tandsten, som man skal forvente at bruge penge på indenfor en overskuelig fremtid.
Han har fulgt helbredsundersøgelser og vacciner indtil nu.
Han er vant til at være i møblerne, sover i eller under sengen, og elsker at sidde et sted hvor han kan kigge ud. Hos os er det i vindueskarmen, da det er eneste mulighed 😁
Han elsker nærkontakt, og har den største personlighed vi nogensinde har oplevet, udaf de tre hunde vi tidligere har haft. Han kommunikerer med en masse lyde, og man er ofte ikke i tvivl om hvad disse betyder 😉Og bruger man lidt for lang tid, skal han også nok gøre opmærksom på det.
Han er meget lærenem ift at træne lydighed, og kan kommandoer som bla. Sit, highfive, giv pote, dæk og danse.
Hans nye familie skal gerne bo i Trekantsområdet, da vi gerne vil have mulighed for at mødes hos jer og os, inden vi beslutter os. Vi forbeholder os også retten til selv at vælge hvem hans nye familie skal være.
Han fortjener at bo på landet, med stor have og væk fra trafikstøj og en masse mennesker og dyr på gåturene.
Hans nye hjem skal også være uden mindre børn, da han ikke er så vild med det. Ligesom at han skal være det eneste husdyr i dét hjem, da han ikke er så vild med andre hunde, og vi ved ikke hvordan han vil være med katte.
Lyder han som en hund for jeres familie, sender vi selvfølgelig gerne flere billeder, evt videoer og svarer på spørgsmål.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 24.1.2026 kl. 13:54 ・ Annonce-ID: 18015079