Billedgalleri
2 søde islændere søger nyt hjem
Til salg
15.000 kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 140 cm
Køn: Vallak
Fødselsår: 2010
Vi har taget den svære beslutning at sælge vores to islændere. En svær men rigtig beslutning, både for os som familie men også for Glanna og Håkon. De fortjener at komme et sted hen, hvor de får mere opmærksomhed og eventuelt bliver redet mere, end vi kan tilbyde dem. Vi må erkende, at vores børns interesse desværre ikke helt er, som vi håbede, og det er ikke et projekt, jeg ønsker at køre videre alene.
Håkon fra Ålyst (grønt pas) på 15 år er en sød, kælen og meget opmærksom vallak. Han har tidligere været en super fin ridehest (og god tølter) for ca 1,5 år siden, men hos os er han kun brugt til enkelte skridtture og hygge-hest på folden. Og han er et rigtig nusse-hoved. Han har brug for en rolig og øvet rytter, hvis han skal bruges til ridning igen, eller man kunne vælge at betale en professionel for at tage ham i genoptræning en måneds tid. Min oplevelse er, at han er utrolig lærenem, men han er forsigtig og lidt nervøs på tur. Men det kan også sagtens hænge sammen med min egen usikkerhed og uerfarenhed.
Glanna fra Hulbæk (rødt pas) er den sødeste hoppe på 17 år - skøn hest med en god vilje og masser af ridelyst, så stadig mange år tilbage i hende. Glanna er nervefast og ikke sådan at forskrække, hun er nem at få til at tølte og kan rides alene eller sammen med andre - også af nybegyndere som mig;)
Mine døtre på 8 og 10 år rider hende også (dog stadig med trækketov på for en sikkerheds skyld).
Hun er frisk, sund og rask. Fik fjernet en knækket kindtand i efteråret, ellers har der ikke været noget. Dog reagerer hun på voldsomme mængder sukkerholdig græs, så hun skal begrænses. Men hun har ikke været forfangen. (forklaring kan uddybes ved seriøs interesse).
Glanna er meget nøjsom, så fodres med wrap i små-masket hønet og går i løsdrift på vandrefold med adgang til græsfold.
Pt er Glanna ude af form og har det sidste års tid primært været brugt til kortere skovture, så der må forventes en genoptræning. Prisen er sat efter dette samt ovenstående beskrivelse.
- De går som sagt begge i løsdrift med vandrefold uden problemer, men er begge nøjsomme så hø/wrap bliver doseret.
- De er begge ude af form, men ikke noget dyrlægen finder alarmerende.
- De er vaccineret og passet med hovtrimmer hver 6-8. uge.
Vi sælger dem helst samlet, da de virkelig er glade for hinanden, så købere af begge kommer forrest i køen.
Prisen er sat billigt, da vi ønsker et hurtigt salg, så her får du virkelig meget hest for pengene med rigtig meget potentiale.
Glanna - 20.000kr
Håkon - 15.000kr
Masser af tilbehør kan købes med billigt - blandt andet to lækre kvalitetssadler.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.1.2026 kl. 14:36 ・ Annonce-ID: 17757342