Billedgalleri
Konisk Böhm-system tværfløjte, istandsat m. nye puder
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 265 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Jeg sælger denne velholdte koniske træ-tværfløjte med cylindrisk metal-hovedstykke, ringklapper, alm. lukket gis-klap og C-fod. Der findes ikke noget instrumentmager-stempel på kroppen eller fodstykket. Men fløjten er formentlig tysk-fremstillet og stammer muligvis fra starten af 1900-tallet. Fløjten er baseret på Theobald Böhms design fra 1832 og stemmer i 440 Hz.
Selv om den mere moderne cylindriske Böhm-fløjte så dagens lys tilbage i 1847, så fortsatte produktionen af det ældre Böhm-design stadig et stykke ind i det 20. århundrede, pga. den koniske træfløjtes klanglige kvaliteter. Mange fløjtenister fra dengang mente nemlig, at den moderne Böhmfløjte med dens større tonehuller og større diameter spillede for kraftigt, i forhold til hvad man var vant til.
Et lidt sjovt faktum: Komponisten og dirigenten Richard Wagner tolererede ikke den kraftigere klingende cylindriske Böhmfløjte i sit Bayreuth orkester, idet han mente, at det skabte ubalance i orkesterklangen.
Fløjten her kræver muligvis lidt tilvænning, idet der i modsætning til moderne ringklap-tværfløjter hér er tale om en anderledes type fløjte, hvor ringklapperne ikke har nogen som helst akustisk indflydelse på tonehullerne. Her skal hullerne nemlig stadig dækkes præcist med fingrene, ligesom på de ældre simpel-system fløjter. Ringklapperne har en simpel mekanisk funktion, der består i at lukke klapperne ved de to ekstra tonehuller, som der ikke er fingre nok på hænderne til at betjene. Men ellers opfører fløjten sig fuldstændig som en ganske almindelig tværfløjte, med de samme tommelfinger-klapper, de samme trilleklapper, og de samme tværfløjte-greb, osv. Sådan en unik tværfløjte støder man nok ikke særlig ofte på.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.1.2026 kl. 05:43 ・ Annonce-ID: 17728189