Billedgalleri
Caroline Henderson: Naos, pop
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Caroline Henderson: Naos, pop, På Naos lanceres Caroline Henderson igen som den stilfulde og fuldendte popsangerinde. En rolle, hun overbevisende udfyldte på sit sologennembrud Cinemataztic og den noget oversete Metamorphing. Og hun fremstår bestemt også som en flot iscenesat popdiva på Naos, der med sine blændende popsange indfanger en isnende og spirituel stemning. Det er på ingen måde tilfældigt, fordi makkerparret bag Caroline Henderson på Naos er sangskriveren Martin Hall og produceren Thomas Li, som har stået bag Hanne Boels transformation fra folkeeje til eksklusiv sangerinde.
Sammenligningen med Hanne Boel yder muligvis ikke Caroline Henderson fuld retfærdighed, fordi hun på mange måder er Hanne Boel overlegen som den tonerene popsangerinde. Men i hænderne på Martin Hall og Thomas Li er det musikalske udtryk meget lig. Naos er præget af Martin Halls ferske og forfinede kompositioner, der umiddelbart har udtrykket med sig, men i deres statiske form har svært ved at bevæge sig fremad på trods af god brug af de elektroniske virkemidler og en balanceret portion R&B. Sangene mangler i bund og grund bid og melodisk fodfæste.
Men Naos kan i stedet opleves som den ultimative smagsoplevelse, hvor Caroline Hendersons flirten med det spirituelle går yndefuldt hånd i hånd med de skrøbelige sange og hendes indlevende vokal. Man kan med fordel se bort fra Tor Nørretranders temmelig søgte covernoter til begrebet Naos og blot lade sig falde ned i den blide og bevægelige elektroniske bund, der i sine udsøgte stunder givet et velformuleret modspil til Caroline Hendersons formidable sangstemme. Naos er nemlig et yderst gennemført popalbum, der dog mangler krop og spontanitet til at fuldende missionen. Albummets synes forlibt i sin alt for fokuserende vinkel på det spirituelle og holistiske udtryk.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 5.2.2025 kl. 05:58 ・ Annonce-ID: 1769245