Billedgalleri
Vore Neuroser, Sigurd Næsgård, emne: psykologi
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Emne: Psykologi og uddannelse
Vore Neuroser, Sigurd Næsgård, emne: psykologi, Sigurd Næsgaard, 25.2.1883-26.2.1956, dansk psykoanalytiker. Efter lærereksamen 1905 tog Sigurd Næsgaard universitetseksamen i filosofi 1915 og skrev siden disputats inden for psykologi (Bevidsthedens Form, 1922). Hans interesse forblev dog knyttet til pædagogikken og folkeoplysningen, og han deltog aktivt i friskolebevægelsen sammen med bl.a. Sofie Rifbjerg. Som mange andre progressive pædagoger stiftede han i løbet af 1920'erne bekendtskab med psykoanalysen, og fra 1928 begyndte han som den første i Danmark at praktisere psykoanalyse.
Resten af sit liv var Sigurd Næsgaard Danmarks mest fremtrædende eksponent for psykoanalysen, der i hans udformning blev en del af kulturradikalismen i dennes antiautoritære opgør med de undertrykkende sider af religionen og seksualmoralen. Han engagerede sig lidenskabeligt i tidens debatter og skrev en snes bøger og hundredvis af artikler med psykoanalytiske temaer.
I 1950'erne ændredes det politiske og kulturelle klima, der havde givet næring til den Næsgaardske psykoanalyse, og i dens sted stiftedes det lægevidenskabeligt orienterede Dansk Psykoanalytisk Selskab, der modsat Næsgaards forening opnåede medlemskab af IPA (International Psychoanalytical Association).
Samarbejdet med Sofie Rifbjerg fik stor betydning i 1930'erne, bl.a. i artikler i bladet Den Fri Skole, der imidlertid først efter krigen blev en friskolebevægelse. Oprindelig skete udviklingen inden for den kommunale skole (København) og i universitetsregi og var en intereuropæisk bevægelse: reformpædagogik. Forbindelsen til den daværende kulturradikalisme og den tids kulturradikale, der i mange tilfælde hørte til på den politiske venstrefløj, var udbredt, blev forstærket i modsætningen til nazismen og fortsatte til ind i 1950'erne, hvor den senere lilleskole-friskole tog sin begyndelse (uden forbillede i den gamle private friskolebevægelse). Sigurd Næsgaards og psykolanalysens tid var forbi med de nye ændringer i folkeskolen og åndssvageforsorgen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.2.2025 kl. 05:49 ・ Annonce-ID: 1762321