Billedgalleri
The host, DVD, action
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
The host, DVD, action, Du er hvad den spiser!
En stille formiddag på bredden af Han Floden. Familier på skovtur, forelskede par og andet godtfolk nyder varmen fra solen uden bekymring. Pludselig brydes stilheden af skrig, da et muteret monster springer ud af vandet og går amok. Kioskejeren Gang-du må se chokeret til, da monsteret snupper hans datter lige foran øjnene på ham og forsvinder ned i vandet igen! Der går ikke lang tid, før regeringen ankommer og forsøger at lægge låg på situationen ved at spærre alle vidner inde. Men Gang-du er overbevist om, at hans datter stadig er i live, så han stikker af for at finde hende.
The Host er det største koreanske hit siden Silmido og Taegukgi. Den spøjse blanding af horror B-film og komedie gjorde filmen til et kæmpe hit ved Cannes festivalen, og filmen er allerede blevet solgt til adskillige lande.
Monsteret, der "spiller" hovedrollen er en temmelig unik kreation og afgjort filmens stærkeste kort. Designet og den måde, det bevæger sig på, er ikke noget, vi har set ført. De imponerende computer-effekter er produceret af det amerikanske effektstudie The Orphanage, der blandt andet lavede That Yellow Bastard-delen af Sin City.
Folk, der har problemer med, at koreanerne somme tider blander humor og alvor i samme film (eller i samme scene!), bør nok holde sig væk lige så vel som dem, der bare IKKE er til monsterfilm. Alle andre kan dog godt forberede sig på en ret speciel oplevelse af den slags, der kun kan komme fra Korea.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.2.2025 kl. 20:03 ・ Annonce-ID: 1759497