Billedgalleri
ACTIVE Matrix 1
Til salg
11.500 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Bowers & Wilkins
Den aktive version af Matrix 1 blev udviklet under kontrakt med Swiss Broadcasting Corporation i 1987-88 og trækker direkte på den passive Matrix 1 og forstærker modulerne fra John Bowers Active 1 og Active Ltd fra midt i 80’erne. Modellen er kun lavet i 200 styk og dette matchende sæt med serienumrene 197 og 198 blev erhvervet af mig selv fra ny.
Som en model tiltænkt professionelt studie brug er den udelukkende udstyret med balanceret XLR indgang. På tilslutningspanelet er der mulighed for at justere både diskant og bas output i tre faste indstillinger. Forstærker modulerne er designet med MosFets og yder 66W RMS på hver højttalerenhed. Diskant domen er lavet i polyamid, der sikrer den helt specielt bløde lyd fra tiden før ringende metal diskanters indtog.
Højttalerne er uhyre praktiske i brug da de er udstyret med input sensing som tænder og slukker højttalerne automatisk til og fra standby. Der er også indsat elektronisk overload sikring.
De sælges med de oprindelige Matrix 1 stands, der blev leveret med fyldte dæmpede metalstænger og den helt vildt flotte italienske marmorfod. Der er sikkert ikke mange i brug længere da de var notorisk skøre og knækkede hvis man var for hård ved dem. Disse er i meget fin og original stand uden skrammer. Der er standard størrelse gevind i bunden af fødderne, men der følger ikke spikes med dette sæt.
Højttalerkabinetterne er for nylig blevet malet hos autolakerer så de står helt skarpt i den originale sorte ask finish. Alle enheder fungerer og fronter samt stof er i meget fin stand. JA Radio på Frederiksberg har haft begge højttalere til teknisk gennemgang uden anmærkninger.
Der medfølger betjeningsvejledning samt frekvensplot og test certifikat fra fabrikken.
Prisen inkluderer en meget fin Denon DPA 5500 Digital/Analog forforstærker udstyret med de vigtige XLR-udgange og balancerede kabler samt 2 netkabler til højttalerne. Sælges kun som en samlet løsning.
Dette er et unikt samlerobjekt for en B&W entusiast og hører til de sidste projekter udtænkt og udviklet under John Bowers.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 9.1.2026 kl. 12:36 ・ Annonce-ID: 17536100