Billedgalleri
Jordens bedste spinde-maskine
Til salg
700 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 måneder
Hej, jeg hedder Burger 🍔
Jeg er en fin lille pige, født d. 27/9-25 sammen med mine fire søskende. Vi er alle ca. 15 uger gamle.
Jeg er af en lidt fin familie. Min mor er ½ Ragdoll. Min mormor var fuld Ragdoll, og min morfar var fuld Norsk Skovkat.
Udseendemæssigt ligner jeg min mor: kort pels, næsten helt sort, med en lille hvid blis på brystet. Jeg bliver nok ikke lige så stor som en Norsk Skovkat, men jeg har helt sikkert arvet noget Ragdoll. Når jeg ikke er i fuld fart og hopla, er jeg nemlig dejligt slasket i kroppen og elsker at slappe af.
Min mor er i øvrigt en super mussefanger, og det tror jeg også, jeg bliver, når jeg bliver stor.
Jeg blev kaldt Burger, før mine mennesker fandt ud af, at jeg var en pige. Navnet hang bare ved.
Men nu er jeg altså SÅ klar til at udforske et nyt sted i verden – og måske få et nyt navn.
Jeg er meget nysgerrig 👀 og ikke bange for ret meget. Faktisk bliver jeg kaldt familiens lille bølle, og det er jeg ret stolt af. Det er nemlig mig, der lærer de andre alt det, vi ikke må. Som at sidde på hylderne eller hive i snørebåndene på sko 👞
Men jeg har fundet et genialt trick til ikke at få skæld ud: Jeg spinder, gør kroppen helt slap – og vupti! Mine mennesker falder i med begge ben hver gang. Skæld ud bliver hurtigt erstattet af knus og nus 🐱
Når der kaldes er jeg den første der kommer løbende; Man ved jo aldrig, hvad man ellers kunne gå glip af.
Jeg er en kæmpe spindemaskine og elsker at ligge i sofaen, når menneskerne sidder der. Jeg kryber gerne helt tæt på, krøller mig sammen og tager nogle enormt tunge og lange lure.
Hele mit liv har jeg boet sammen med en langhåret, firbenet tingest, der lugter af hund og siger vov.
Ham elsker jeg at forstyrre, når han sover.
Allerhelst vil jeg ligge helt midt på ham – og nogle gange falder jeg også i søvn der.
Jeg drømmer om et hjem, hvor jeg både kan være inde og ude.
Jeg har masser af energi og elsker fangeleg med vores legetøjsmus. Jeg leger, at jeg er en farlig tiger og knurrer lidt, mens jeg fanger dem. Det er kun for sjov – jeg kunne aldrig finde på at bide nogen… jo, måske lige mine kattebrødre. De kan altså godt være irriterende 😼
Jeg er ret hurtig, så min menneskemor har haft lidt svært ved at tage gode billeder af mig. Jeg synes nu, det var meget sjovt at være fotomodel 📸
Mine mennesker vil gerne sikre, at jeg kommer det helt rigtige sted hen. Derfor er der sat en pris på mig, så jeg ikke bare bliver efterladt eller ender det forkerte sted.
Hmm… jeg tror, jeg har det hele med. Kunne jeg få lov til at få et godt hjem hos dig?
Du er meget velkommen til at kontakte mine mennesker – og også til at komme og besøge mig.
Mange spindende hilsner
Burger 🍔🐾
OBS
Burger sælges ikke efter først-til-mølle-princippet.
Det er vigtigt for os, at hun kommer det rigtige sted hen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.1.2026 kl. 16:26 ・ Annonce-ID: 17486113