Billedgalleri
Superman: Christopher Reeve Collection (9-disc)
Til salg
149 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Superman: Christopher Reeve Collection
Superman: The Movie
Dette er den fantastiske historie om Superman! Planeten Krypton er ved at gå under, men det lykkes Jor-El at sende sin eneste søn til Jorden, hvor han vokser op som Clark Kent. Men Clark er ikke en helt almindelig dreng, for takket være sin afstamning har han superkræfter og kan flyve. Som voksen arbejder Clark som journalist på bladet Daily Planet, men så snart der er fare på færde, smider han brillerne, trækker i sit Superman-kostume og redder store og små fra kriminalitet og uheld. Han møder også superskurken Lex Luther i en superkamp, som får hele Jorden til at ryste!
For at være i stand til at lave et superprojekt som dette, må alt være super. Filmens superbudget var langt det største i historien, og folkene bag filmen var de største: Instruktøren Richard Donner og manuskriptforfatterne Mario Puza og Tom Mankiewicz. Foruden Christopher Reeve i titelrollen finder vi på rollelisten Gene Hackman som Lex Luthor samt Oscar-vinderen Marlon Brando, der fik cirka 20 mio. kroner for sin rolle som Jor-El. Af alle medvirkende blev hele 12 Oscar-nominerede og var med til at gøre dette til superfilmen over alle superfilm.
Superman II
Det viser sig, at Superman ikke er den eneste overlevende fra planeten Krypton. Tre forbrydere, anført af den modbydelige General Zod, er sluppet fri fra fangenskabet i The Phantom Zone og ankommer til Jorden, hvor de opdager, at de har samme superkræfter som Superman. Der går ikke lang tid, før de går i gang med at overtage herredømmet over vores planet. Imens har Superman besluttet sig for at erklære Lois Lane sin kærlighed. Og Lex Luthor er naturligvis også på spil.
Det var meningen, at Richard Donner også skulle have instrueret denne 2'er, men han blev fyret, og Donners navnebror Richard Lester overtog instruktionen. Mange år senere fik Richard Donner dog lov til at lave sin oprindelige version færdig. Den udgave kaldes Superman II: The Richard Donner Cut.
Theatrical Version versus The Richard Donner Cut:
Marlon Brando, som spillede Jor-El – Supermans far – i den første film, blev helt fjernet fra biografudgaven af Superman II på grund af en kontraktstrid. Producenterne nægtede at betale hans krav om en procentdel af indtjeningen, og derfor blev scenerne omskrevet, så Supermans mor Lara optræder i hans sted.
I The Richard Donner Cut blev Brando imidlertid genindsat, og vi får her hans oprindelige scener som Jor-El, bl.a. i de sekvenser hvor Superman genvinder sine kræfter. Det er en af de helt store forskelle mellem Donner-udgaven og biografudgaven.
Spilletider:
Theatrical Version (1980): ca. 127 minutter
The Richard Donner Cut (2006): ca. 116 minutter
Superman III
Stakkels de folk, der skulle prøve at følge op på den fantastiske Superman II. I denne tredje film må Superman i kamp mod den modbydelige Ross Webster (Robert Vaughn), der forsøger at overtage verden, med hjælp fra computergeniet Gus Gorman (Richard Pryor). Undervejs bliver vores helt udsat for stoffet Rød Kryptonit, der deler Superman i en god og en ond halvdel. Pludselig står Superman overfor sin hidtil mest formidable modstander: Sig selv!
Superman IV: The Quest for Peace
Ikke blot bærer Christopher Reeve superheltekappen i denne film, han har også skrevet med på historien, der skulle vise sig at blive temmelig kontroversiel: Den handler om nedrustning af atomvåben!
For at gøre verden til et tryggere sted for dem, som handler med kernefysiske våben, skaber Lex Luthor (Gene Hackman) en ny hjælper, som skal udfordre manden af stål: den stråle-bevæbnede Nuclear Man (Mark Pillow). De to rivaler brager sammen i en eksplosiv historie, hvor Superman redder Frihedsgudinden, standser et vulkanudbrud fra Etna og genopbygger Den Kinesiske Mur!
Spilletid: 720 min.
Sprog: Engelsk
Undertekster: Danske
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.1.2026 kl. 17:00 ・ Annonce-ID: 17323096


