Billedgalleri
LP, David Bowie – Diamond Dogs
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 15 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Før udgivelsen af Diamond Dogs i 1974, havde Bowie været på en lang rejse tilbage fra en stor koncert turné i Japan. Han steg ombord på endestationen for den transsibiriske jernbane i Vladivostok og rejste med tog hele vejen til England gennem adskillige sovjetstater, Moskva, Hviderusland, Warszawa, Øst- og Vesttyskland. Inspireret af oplevelserne med totalitarisme, overvågning, paranoia og fremmedgørelse udtænkte Bowie et koncept for et teaterstykke og en ny plade. Bygget over George Orwells dystopiske fremtidsroman ”1984”. Orwells enke ville imidlertid ikke give tilladelse til Bowies musikalske forestilling af ”1984”. Han fortsatte dog arbejdet med idéerne og indflydelsen fra ”1984” romanen blev markant på Diamond Dogs, blandet med tydelig inspiration fra den amerikanske beat forfatter William S. Burroughs. Dele af albummet foregår i den post-apokalyptiske storbyjungle Hunger City, som er befolket med misfits af alle slags. Byen er afspejlet på coveret, hvor Bowie poserer som halv hund, halv Ziggy Stardust sammen med to frodige eksemplarer af samme race. Titelnummeret og numre som ”Big Brother”, ”1984” og ”We Are The Dead” har alle enten tydelig inspiration eller er direkte citater fra romanen. Albummets hovedvægt ligger på den mesterlige næsten 9 minutter lange suite af de 3 sange ”Sweet Thing/Candidate/Sweet Thing (reprise)”. Der rapporterer fra jagten på kærlighed i Hunger Citys farlige, narkofyldte beskidte gader. Musikalsk er Diamond Dogs på mange måder et overgangsalbum, hvor Bowie siger farvel til glamrock’en og tager fat på den mere soul inspirerede lyd, som han fuldbyrdede på Young Americans albummet. Den store førstesingle fra albummet ”Rebel Rebel” med det helt forrygende guitar-riff, er en af Bowies mest elskede sange og hans endegyldige farvel til glamrock’en. Flere andre numre har tydelig funk/soul inspiration med wah-wah guitar, blæsere og kor. Albummet gik selvfølgelig nr. 1 i England og betragtes i dag som et vigtigt værk i Bowies bagkatalog, der bl.a. kom til at have stor indflydelse på den kommende punk-revolution, der lå lige om hjørnet.
Vinylen er ren og fin. Under skarpt lys ses der et lille svagt mærke i starten af A1 som giver 4-5 lave kliklyde i starten af introen til første nummer. Ellers spiller den næsten perfekt med kun minimalt lav knitren helt få steder og selve lyden er ren og klar hele vejen igennem. Coveret er i flot stand med kun lidt kantslid i bunden.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 31.12.2025 kl. 13:55 ・ Annonce-ID: 17269641



