Billedgalleri
Normina - dansk produceret skrivebord fra slut 1920'erne
Til salg
1 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Dybde: 100 cm
Højde: 75 cm
Bredde: 180 cm
Skrivebord fra Normina Møbelsnedkeri - formentligt fra slut 1920'erne - 180x100 cm. Normina var ejet og drevet af Gustav Weinreich, mulig designer kunne være Jens Risom, som også designede for kontorer.
Vekselererfirmaet Flemming G. Wulff, som tidligere havde deres kontor i den gamle Børsbygning købte bordet som nyt i slut 1920'erne efter Fondsbørsvekselerer Henry Olsen blev optaget som partner. Bordet fulgte Fondsbørsvekselerer Henry Olsen til han forlod firmaet primo 1986 som 86'årig i forbindelse med sit 60 års jubilæum. Derfor fremstår bordet også med en del brugsspor efter næsten 100 års aktivt brug - det har aldrig været renoveret eller andet, da jeg har foretrukket historiens patina ved bordet.
Da inventaret i firmaet blev udskiftet i 1987 fik jeg den gamle Fondsbørsvekselerers skrivebord. På det tidspunkt havde jeg arbejdet i firmaet i 6 år - og jeg har flittigt brugt bordet siden.
Et skrivebord som ifølge gamle kilder på vekselererkontoret dengang, skulle have været udlånt til Nordisk Film som rekvisit i filmen "Olsen Bandens sidste bedrifter", som jo netop skulle forestille at foregå i Børsbygningen. Beretningerne om at skrivebordet i filmen i scenen på Holm-Hansens kontor skulle være præcist det bord, har jeg dog aldrig fået verificeret 100%, da der er forskellige klip i filmen som viser nogle forskellige detaljer - nogen passer præcist andre ikke.
Sætter ikke en pris på da jeg ikke helt ved hvad det skal koste - så gi et bud
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 31.12.2025 kl. 10:14 ・ Annonce-ID: 17262155