
Billedgalleri
[NY] Arvingen DVD
Til salg
60 kr.
Varebeskrivelse
Instruktør: Alice O'Fredericks, Jon Iversen.
NY I FOLIE.
Producent: Henning Karmark
Manuskript: Poul Sarauw
Historie: roman af Ib Henrik Cavling
Foto: Rudolf Frederiksen
Klip: Wera Iwanouw
Musik: Sven Gyldmark
Umiddelbart efter Morten Korchs død måtte filmselskabet ASA finde nye veje for at fortsætte den helt særlige genrefilm, og forfatteren Ib Henrik Cavling var allerede kørt i stilling, forhåndsgodkendt af Korch selv.
Ikke desto mindre blev "Arvingen" ikke særligt positivt modtaget. Man var bl.a. skuffet over, at det nærmest obligatoriske fjollehoved (Peter Malberg) var skåret væk, og Berlingske Aftenavis ærgrede sig over, at historien var uden egentlig intrige.
Det har været et hårdt slag at skulle vinke farvel til Korch. Selvom forandring fryder, var man ikke indstillet på fornyelse indenfor netop denne folkelige genre, og Cavlings historie opfattedes som kunstgødning på Korchs ranke strå.
Når filmen ses i dag, kan det selvfølgelig godt ses, at mange af de klassiske Korch-indslag er forsvundet, men er det ikke netop en forfriskning, at vi kryber udenom fx landsbytossen og beskæftiger os med "godsejer-formlen" i en blot perifert anderledes indpakning?
Den unge Anders Jansen (Poul Reichhardt) ankommer en dag til et fint gods. Med sig har han et brev, der fortæller, at han er godsejerens søn, men han har ikke tænkt sig at afsløre hemmeligheden med det samme.
Det varer ikke længe, før han og godsejeren Henriksen (Gunnar Lauring) farer i flæsket på hinanden. De er som nat og dag, og intet tyder på, at de kan blive venner. I hvert fald ikke så længe, godsejeren ikke ved, at Anders Jansen er hans søn.
For Anders Jansen bliver tiden på godset også begyndelsen på et større kærlighedsdilemma, som farmand dog er så venlig at udrede, bedst som det ser allermest vanskeligt ud.
"Arvingen" er frisk og munter i sin umiddelbare fremdrift, og skuespillet er generelt elegant i det arketypisk begrænsende. Bedst er Astrid Villaume, hvis jalousi og håbefulde kærlighedsøjne lyner af ægthed.
Meget af filmens troværdighed skyldes den pæne on location-fotografering omkring godset i Holbæk. Her spiller arbejdssituationer i marken fint sammen med intrigerne på godset.
ASA Studio 1954 - DVD
Ny! Uåbnet.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 30.12.2025 kl. 16:13 ・ Annonce-ID: 17249541





