Billedgalleri
Rasmines Bryllup DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Georg Schnéevoigt.
Bedaget men helt igennem charmerende folkekomedie om den iltre blikkenslager Mikkelsen (en ganske formidabel Johannes Meyer!) der har problemer med at få forretningen og sit eget liv til at fungere, hvilket han lader gå ud over sin familie og kolonialhandleren Nummesen (Christian Arhoff). Hans naboer, den pigeglade døgenigt Kristian (Hans W. Petersen) og hans moder, vaskekonen Rasmine (Helga Frier) er også ved at være godt trætte af Mikkelsen der tyranniserer alt og alle i kvarteret, men da hans datter Suzanne (Susanne Friis) forelsker sig i den venlige Vilhelm (Paul Rohde) der er interesseret i at overtage Mikkelsens forretning og Kristian samtidigt overtales af sin kæreste Lotte (Beatrice Bonnesen) til at deltage i det årlige cykelløb på Ordrupbanen, begynder tingene at ændre sig for dem alle.
Selvom det knirker lidt undervejs så er filmen utroligt velskrevet for så tidlig en film, fyldt med rap dialog og kække vitser, men det er først og fremmest det helt overdådige spil fra Meyer der skaber filmen. Så ren en folkekomediefigur er sjældent set på dansk film og ihvertfald ikke så tidligt i historien. Men alle skuespillerne er fortrinlige og er fint sammensat til lejligheden. En meget ung John Price spiller lærlingen der udholder den temperamentsfulde Mikkelsen bedst muligt. Sangnumrene er rimelige men ikke særligt iørefaldende og måske ikke timet helt godt, men det er under alle omstændigheder en film der stadig holder sin position som en af de mest vellykkede fra perioden.
Nordisk Film 1935 - DVD
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 9.2.2025 kl. 02:51 ・ Annonce-ID: 1724811