Billedgalleri
Ciao Bella (Sverige) DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Mani Maserrat-agah.
Svensk film har en efterhånden mangeårig tradition for vellykkede ungdomsfilm.
Med unge indvandrere på film ved man godt, hvad klokken er slået. Her venter et drama, hvor fremmedhed, blomstrende kærlighed og ungdommelig usikkerhed bliver de bærende elementer. Det gælder også til dels i “Ciao Bella”, hvor svenske Linnea og Mustafa – oprindeligt med iransk baggrund – i ly af et internationalt skolefodboldstævne mødes i et forvekslingsdrama.
Mustafa er nemlig ikke den, han giver sig ud for at være, men med muligheden for at finde den første kærlighed og dermed klassekammeraternes respekt udgiver han sig for at være italiensk fodboldspiller lydende navnet Massimo.
Og det ser umiddelbart ud til at være vejen frem for Mustafas uerfarne kærlighedsliv. I hvert fald hopper den bedårende og kærlighedshungrende Linnea på limpinden og kaster sig hovedkulds ud i et kærlighedseventyr med den svenskboende iraner. Linnea har nemlig en svaghed for støvlelandet.
I mellemtiden kæmper Linnea på sidelinjen med en graviditet, hun uforvarende har rodet sig ud i på en charterrejse til netop Italien tidligere på sommeren, mens hendes ungdommelige far udlever singletilværelsen, festerne og de tilfældige partnerskaber. Mustafas forældre på den anden side forholder sig knap så muntre og er på vej ud i ægteskabelig ruin.
Mustafa kæmper ikke overraskende med sin moral. Skal han eller skal han ikke afsløre sin sande identitet over for den Linnea, der efterhånden er forelsket til op over begge ører?
Og skal omvendt Linnea beholde barnet, endsige afsløre over for Mustafa, at hun er med barn? De kommende voksne spejler sig naturligvis i forældrenes levevis, men tager samtidig afstand fra den. Det er bestemt interessante problematikker, ligesom også den eksotiske ferieflirt er en velkendt tematik.
Sverige 2007 - DVD
Danske undertekster.
Som ny!
/sagalangtfrahollywood/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.3.2025 kl. 20:32 ・ Annonce-ID: 1713277