Billedgalleri
Hi-Fi Hafler DH-100 & DH-120 Forfor- og effektforstærker
Til salg
4.500 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Hafler DH-120 & D-100 Forforstærker ( 1986 )
Folk på min alder der har haft et seriøst forhold til Hi-Fi, kender godt til amerikanske David Hafler ( 1919 – 2003 ). Her i vores lille smørklat af et land er han mest kendt for oprettelsen af firmaet Dynaco i 1954 med de fine rørforstærkere ( rigtig mange solgt som byggesæt, der kører i bedste velgående stadigvæk ) og købet af Ortofon ( der på det tidspunkt var distributør af Pioneer i DK. Scan-speak blev købt og økonomiske transaktioner og konkurser fulgte, hvad mange i branchen fandt var lige lovlig amerikansk og smart, men er jo ingenting i forhold til hvad der foregår i erhvervslivet i dag. Dynaco importerede Scan-Dyna A-25 til USA som Dynaco A-25 og gjorde den fine højttaler til den mest solgte i verden. Nu kommer det! Efter at have trukket sig ud af DK og solgt Dynaco startede han The David Hafler Compagny og blandt mange fine , særlig effektforstærkere, sendte han dette sæt på markedet i 1986.
Jeg mener at sættet også blev solgt som selv-byg, men disse 2 er købt i den fine butik ” Hi-fi Centrum ”i Vindegade hos Jørgen Malmos ” og har været hos køberen siden. Nu er den så kommet til mig.
DH-120 Effektforstærker
2x60 Watt med masser af overskud og reserve
Mål og vægt: 40,6x9,4x22,5 og 10 kg.
DH-100 Forforstærker
Ekstern strømforsyning
Phono ( MM )/ Aux / Tape / Tuner
Fin Phonoindgang med en blød og detaljeret lyd
Begge apparater er i pæn stand ( brugsspor på forforstærker ), forbindelseskabel og strømkabel til effektforstærker medfølger, RCA/ phono-stik og gode højttalerterminaler.
Kan ses, høres og afhentes på Vestfyn ( 5 min. fra motorvej ), eller sendes fragtfrit med GLS i DK, selvfølgelig forsvarligt pakket.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.12.2025 kl. 08:22 ・ Annonce-ID: 17014616