Billedgalleri
Omplaceringshund søges (yorkshire terrier)
Ønsker at købe
123 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 2 år
D. 27 december sidste år måtte vi sige farvel til Oscar på 13,5 år. Det har været et kæmpe tab og tomrummet er enormt. Vi søger derfor efter en ny bedste ven til at fylde tomrummet ud, skabe nye minder med - og til at modtage al vores kærlighed.
Om os:
Vi er hhv. 45 og 48 år, har ingen børn og bor i eget hus i en landsby mellem Vejen og Kolding.
Grunden er 1450 m2 med stor indhegnet have.
Vores arbejdsuge består af 3 dage på kontoret og 2 hjemmearbejdsdage. En fleksibilitet vi har brugt for at sikre, at Oscar altid var i centrum - så havde vi haft en aftale en aften, blev dagen efter taget som hjemmearbejdsdag for at sikre han ikke var for meget alene.
Vores hjem er et stille hjem, hvor der er tid til ro og hygge - men vores nye ven skal kunne lide børn og andre dyr, da vi har besøg af og til med pasning af begge.
Samtidig er det et krav, at vores nye ven er socialiseret, kan gå i snor, er renlig og kan køre i bil, da vi er vant til at tage på tur rundt i landet alle 3.
Vi ved, at en bedste ven er en vigtig del af familien. For 2 år siden fik Oscar sukkersyge, og siden da blev han behandlet med insulin hver 12. time via injektion. Vi er derfor vant til at sætte vores hund i første række.
Et helt rette match er alfa og omega for os. I den perfekte verden mødes vi og hilser på - ligesom en ferie hos os for at mærke, at alle parter trives i løsningen, er et krav.
Vi er også åbne for, at der fortsat er kontakt til nuværende familie - måske endda ferier eller besøg, hvis vi geografisk bor tæt på hinanden. For os er det vigtigste blot, at vores nye bedste ven trives og har sit bedste hundeliv.
Vi har haft nogle hårde år, og desværre mistet “en del” tæt på os - inklusiv Oscar. Derfor er det et must for os, at det er en fuldstændig rask ven, vi finder os. Vi søger helt nøjagtigt efter:
* Yorkshire Terrier
* Minimum 2 år - maksimum 5-6 år
* Han hund - gerne kastreret. Tænker du, at alt andet end kønnet matcher, så er vi åbne overfor, det er en hun hund
* Mulighed for en “prøve periode” i vores hjem, hvor vi mærker, om matchet er det rette
* Dansk hund
* Patella 0/0
* Sygdomsfri
* Renlig og kan være alene hjemme
* Kan køre bil, lide børn og andre hunde
Vi tilbyder til gengæld et hjem, hvor vores nye ven vil være i fuldstændig fokus, få al den kærliglighed, der overhovedet kan tages imod og hvor seng og sofa har plads til tryghed og nærvær.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.12.2025 kl. 19:12 ・ Annonce-ID: 16759571
