Billedgalleri
Ud og stjæle Heste (Sverige) DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Hans Petter Moland.
Takket være den danske fotograf Rasmus Videbæk er det lykkedes at gøre Per Pettersons roman til en rislende filmoplevelse i den øverste nordiske liga.
Sproget er sprudlende, mens handlingen altid kan finde på at slå en afstikker, der pludselig finder ind til hovedfortællingen igen med et nyt perspektiv, som får det til at bruse i én. Man mærker elvenes skum, lugter skovene, ser tømmeret flyde gennem vandet. Det er hverdagsliv udsat for magi og et stænk af suspense.
Med danske Rasmus Videbæk bag kameraet bliver det, der virkede som en umulighed, gjort til nærværende og yderst raffineret filmkunst.
Den pensionerede Trond er netop flyttet tilbage til Norge tæt på grænsen til Sverige. Han har ikke været her siden sommeren 1948. Trond har mistet sin kone og hele sit liv drømt om at være et sted som netop dér.
Med knudret og maskulint roligt skuespilarbejde formidler Stellan Skarsgård en mand, der er i opløsning uden at ville indrømme det.
Da Trond en nat hører en lyd uden for huset, står han op og konfronterer mørket. Derude møder han den nye nabo Lars, og de to viser sig at have en fælles fortid, der kulminerede i sommeren 1948, og som Trond lige siden hverken har kunnet slippe eller konfrontere.
I flashbacks følger vi, hvordan Trond som stor dreng holder ferie hos sin far, som står for at drive tømmer ned ad floden til Sverige.
Rasmus Videbæk har aldrig været bedre. Der er ikke ét blad, der falder forkert. Ikke én sweater, der ikke danser let om skuldrene på filmens persongalleri, og ikke én hest, der ikke pruster i samme tempo, som elven skvulper.
Til en start er den drengede Trond tyst, når han drager ud med en kammerat for at stjæle heste fra storbondens gård og ride igennem markerne uden hverken hjelm eller frygt for at falde af.
Sverige 2019 - DVD
Danske undertekster
Som ny!
/sagalangtfrahollywood/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.3.2025 kl. 00:00 ・ Annonce-ID: 1579367