
Billedgalleri
Frodo Mikkelsen Bronze statue
Til salg
Fragt fra 89,99 kr. + Tryg betaling 1.060 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Overvejer salg/bytte af min Frodo Mikkelsen statue
'Af jord er du kommet...til jord skal du blive. Livets cyklus er ganske konkret formgivet i Frodo Mikkelsens skulptur i en mættet, sortpatineret bronze. Ikke nødvendigvis i en bibelsk forstand (skabelse, død, opstandelse). Snarere som en god og smuk historie om det enkelte menneskes liv, hvor sjælen sættes fri til sidst. Det er ikke bare en livlig og fantasirig fortælling som Frodo Mikkelsen her folder ud. Det er også en i nogen grad makaber påmindelse om at vi alle skal dø en dag. Med en underfundig, sorthumoristisk matter-of-fact undertone. Lev med det, synes Mikkelsen at slå fast.
Det myldrer med fortællende elementer, der alle gror ud af det morbide kranie. På hovedet vokser i bogstavelig forstand en gruppe naturelementer - et grantræ, en bjørn, svampe og naturgevækster. Skulpturen er et veritabelt landskab, der både hører vores her-og nutid til, men som også peger tilbage på et menneskes tidligere liv. I kunsthistorien kaldes det et memento mori - en påmindelse om hvad vej det går. For Frodo Mikkelsen er det udramatisk. Han fantaserer gerne om døden så længe vi husker livet imens.
Underkæben mangler - den bastante skulptur står direkte på løstsiddende tænder, understøttet af det kompakte baghoved. Et skrøbeligt fundament, kunne man hævde. Alligevel balancerer kompositionen. Det luftige træ etablerer skulpturens dynamik og bevægelse opad, den store svamp fungerer som figurens 'kontrapost', eller modvægt. Tunge og lette elementer kæmper på den måde om at trække skulpturen den ene eller anden retning. Men dramaet ender godt, og man betrygges i at... af jorden skal du igen opstå.'
'Annas valg' er en serie af betragtninger om kunstværker, der har gjort et særligt indtryk på forfatteren.
https://www.galleri5000.dk/nyheder.shtml?show=0531
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.11.2025 kl. 15:18 ・ Annonce-ID: 15738536

