Billedgalleri
LP, TV-2 – Rigtige Mænd Gider Ikke Høre Mere Vrøvl
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 11 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Kåret som årets danske album i 1985, blev albummet en kæmpe succes for TV2. Steffen Brandts ironiske og satiriske tekster ofte fremført med en underfundig staccato vokal gik rent ind hos danskerne. Teksterne var både skarpe, rammende, rørende og virkelighedsnære. TV-2 var begejstrede for det engelske band Heaven 17 og minsandten om ikke det lykkedes at hive netop deres producer, Greg Walsh, til et spritnyt Puk studie i Randers og producere albummet. Han var begejstret for at samarbejde med et band der virkelig kunne spille instrumenter, i modsætning til mange af de engelske synth-pop bands og f.eks. hersede han med at perfektionere Lerchenfeldts guitarspil og hans modspil til det elektroniske i en hel uge. Stik mod intention og forventning blev ”Rigtige Mænd” med Walsh ved knapperne, et album med mindre rytmeboks og mere solid gedigen rock. Pladeselskabet måtte til lommerne for at betale Walsh og hans assistenter, men man hører også tydeligt en forskel på albummet og med salgstallene taget i betragtning, var det en god investering ”Rigtige Mænd” er nemlig til dato det bedst sælgende TV-2 album. Musikken er iørefaldende og dansevenlig og oser af et band med power og spilleglæde. Basspillet fra Georg Olesen ligger altid helt stramt på rytmen og Hans Erik Lerchenfeldts meget roste guitarspil og ikke mindst solo’erne hæver i den grad albummets kvalitet. "Hele Verden Fra Forstanden", "Eventyr for begyndere", "På Skanderborg Station" og titelsangen "Rigtige Mænd" blev meget store hits og TV-2 klassikere.
Kun under skarpt lys ses der helt få lette overfladestreger. Flot stand. Den spiller næsten perfekt. Der høres minimalt lav knitren helt få steder. Ingen kliklyde og ren og klar lyd hele vejen igennem. Coveret er også i flot stand med ganske lidt kant/hjørneslid. Kommer i det originale innersleeve med fotos og tekster, som også er i flot stand uden splits.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.11.2025 kl. 09:14 ・ Annonce-ID: 15721426

