Billedgalleri
To Ragdoll katte med stamtavle
Til salg
3.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 3 år
De to dejligste ragdoll katte med stamtavle sælges - helst samlet
Pris: 3000 kr pr stk, begge katte for 5000 kr.
Vores to dejlige katte DK-sjælelys José Carreras (Darwin) og DK-sjælelys Buffy the vampire slayer (Nougat) skal desværre videre til et nyt hjem pga flytning. Begge kattene er med stamtavle, købt ved certificeret opdrætter. De er neutraliserede, chippede og fuldt vaccinerede. Der medfølger sundhedsbog og stamtavle.
Darwin er en 3-årig blå tabby mitted charmetrold.
Han har et meget roligt temperament, er nysgerrig, social og intelligent. Han er meget madmotiveret og det er særligt praktisk når der skal klippes negle. Darwin vil gerne nusse, men på sine egne præmisser. Især nus under hagen er et hit.
Nougat er en 2-årig brun mitted med de rundeste dejligste øjne.
Hun er ekstremt kælen og opsøgende. Hun elsker at blive kælet og krammet og kan ligge i timevis i sofaen og bare være tæt på os og lade sig nusse. Hun følger dig gerne rundt om i hjemmet for at være en del af det du laver.
Begge kattene kommer fra samme opdrætter og har altid boet sammen. De har en rigtig god kemi, og det vil derfor være optimalt at de kan fortsætte med at være sammen i et nyt hjem.
De er begge indekatte, men har i vores tidligere hus haft adgang til indhegnet uderum, hvilket de har elsket. I vores nuværende hus har de ikke mulighed for dette, hvilket heller ikke er noget problem for dem.
Selvom Darwin er den største og den ældste af vores to katte, er han tydeligt “underkat” og lader altid sin bedste ven, Nougat spise først.
De har fået glutenfrit kvalitetsfoder med højt kødindhold, samt drikkefontæne og vådfoder hele livet, så de har en super blank pels og ingen sygdomshistorik. De bliver altid rost ved dyrlægen :)
De er gode til at køre i bil, har ingen problemer med høje lyde som nytårsaften og er super udadvendte når der kommer gæster på besøg.
Der medfølger: tørfoder, vådfoder, legetøj, børster/kamme, yndlingsliggestolene, madskåle og to stk kradsetræ, hvis ønsket. På den måde vil overgangen til deres nye hjem blive trygt og rart.
Det er vigtigt for os, at finde det helt rigtige hjem til vores katte, hvor de får opmærksomhed og kærlighed.
Hvis du er interesseret vil vi derfor gerne høre lidt om dig og din hverdag og om din erfaring med katte.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.11.2025 kl. 17:16 ・ Annonce-ID: 15699153