Billedgalleri
(1/3)
Yul Anderson in concert
Til salg
350 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Flot skive. Fragt 44kr GLS
Det ligner opvarmningen til en Pink Floyd koncert. Yul Anderson er en stor sort mand. Han sidder ved et stort sort piano. Han har et hippiejakkesæt på i spraglede farver, og i baggrunden af Tivolis koncertsal, hvor han opfører denne koncert, oplyser en storskærm med psykedeliske projektioner scenen. På klaveret står en af de kuglerunde dimser, ingen ved, hvad hedder, men de er fulde af farvestrålende elektriske ladninger, der farer rundt i kuplen og får det hele til at ligne hekseri.
Men den virkelige magi finder vi i lydene fra pianoet og den hæse kortfattede vokal – ofte kun få ord – der stammer fra henholdsvis Yul Andersons mund. Med sine storladne, ambient lydflader inviterer den amerikanske pianist os på månerejse i nummeret ”Starlight” og flerkulturelt sammenfald i den Yul Andersons unikke udgave af det klassiske mesterværk ”Für Elise”, som han transformerer til en blues. I ”Starlight” kommer saxofonisten Bob Ricketts – kendt af alle, der har set fjernsyn fredag aften omkring ottetiden – til hjælp. Og hvor gæstespillere ofte forstyrrer koncertoplevelser, så tilføjer Ricketts noget ganske smukt til stemningen, uden at han rent faktisk er specielt tydelig. Flot og ikke mindst underspillet.
Men ikke alt er fryd og gammen for de musiske ører. Koncertens skyggeside er klart, at flere af numrene er for lange, og oftest dør ud efter en seks-syv minutter. Der er mange medleys på DVD’en – ofte bestående af numre, der kun passer meget perifert sammen og har hverken dur eller stemning til fælles. Fans af den karismatiske amerikaner vil med glæde indtage hver en tone af disse uortodokse lydcollager, men personligt synes jeg, at det er koncertens største svaghed.
DVD’en slår sig stort på Yul Andersons udgave af All Along the Watchtower, hvor John Malkovich brugte netop denne live-optagelse til traileren af hans film ”The Dancer Upstairs”. Desværre holder det nummer ikke standarden af Yul Andersons andre covernumre under koncerten, og specielt ”Driftin” af Jimi Hendrix er en langt mere kreativ tilgang til et klassisk rocknummer. Yul Anderson er allerbedst, når han lader musikken glide, som det er tilfældet i ”Rhytm Wind”, der er en direkte forlængelse af hans spillestil. Teknisk set minder han om en rytmisk pianist, der flirter med det klassiske, og desværre lader han sommetider sine legesyge blues- og jazzy idéer blive lidt for konforme og gentagne, når det klassiske får overtaget. Det virker af og til som om han ikke er helt sikker på, hvilken tangent han skal stå på.
Men det er dog kun små bekymringer i en ellers fantastisk koncert, hvor jeg personligt er blevet storfan af nummeret ”That Feeling”, hvor Bob Ricketts igen hjælper til og spiller en ualmindelig sprød saxofon
Men hvad gør det, når man bare lukker øjnene, skruer godt op for anlægget og lytter til et af de smukkeste DTS-spor, jeg længe har hørt på en koncert-DVD. Så snart koncerten starter, bliver man overvældet af klapsalverne fra publikum. Det lyder vitterligt, som har man taget plads i Tivolis – ud fra et lydmæssigt synspunkt – glimrende koncertsal. Hvad der er endnu bedre og langt vigtigere, er, at klaveret virker endnu stærkere. De enkelte toner samt klangen er svævende og stadig bastant i de dybe toner. Det lyder som det, det er – som et fuldblodsflygel i en koncertsal. Og det lyder sådan i din stue. Lydsiden er foruroligende ægte og underskønt produceret.
Ekstramateriale:
Photo Experience. Der er en stor samling billeder fra Yul Andersons private og professionelle liv. Sideløbende med fotografierne er der et kommentarspor med Yul Anderson. Anderledes og spændende bonusmateriale.
Interview. Et interview med Yul Anderson om hans digte og sangtekster, og om hvordan han skriver det. Han læser selv nogle tekster op.
Previews. Smugkig af Yul Andersons Dream Sky-DVD og tre af hans cd’er.
Biografier.
Credits.
Bonusmaterialet dejligt anderledes. Men man savner bevægelige billeder af manden i ekstramaterialet. Det er stort set kun lyd.
Billede
Konklusion:
Det er ikke svært at anbefale Yul Anderson in Concert til fans af pianomusik og audiofile. Der er tale om en DVD, der fornøjer koncertmæssigt og henriver lydmæssigt. Yul Andersons musik er interessant i mange henseender, men man skal ikke købe DVD’en på grund af de mange kendte covernumre, for de er nærmest ikke genkendelige i Yul Andersons specielle udgaver. Køb DVD’en for at høre mandens egen musik, der er lige så unikt som hans jakkesæt er spraglet.
Billede
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.11.2025 kl. 16:29 ・ Annonce-ID: 15629063
