Billedgalleri
Epos ES 14 - vanvittig vellydende vintage
Til salg
3.850 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Epos ES 14 er en vaskeægte legende og en eksklusiv engelsk højttaler fra midt/slut 1980’erne.
Og mine leveres oven i løbet med helt nye Norstone standere i elegant, moderne design med alle spikes og monteringsvejledning samlet i en pose + 4 nye bananstik + ca. 2 x 3,5 meter kvalitets-højttalerkabel fra Tara Labs.
Du er tilgivet, hvis du ikke kender Epos, for det var – og er stadig – et mærke for kendere med mange års HiFi-entrusiasme i ryggen. Konstrueret med ekstrem omhu, udstyret med specialkonstruerede enheder, bygget af de bedste materialer, tunge, lækre og hundedyre, da de herhjemme blev solgt gennem HiFi-klubben i 90’erne og starten af 0’erne!
Du kan læse en masse om ES 14 på nettet – bl.a. her: https://www.stereophile.com/content/epos-es-14-loudspeaker
Kort om kabinettet:
Kabinettet er ekstremt lyddødt, bygget af kraftige materialer, afstivet indvendigt med en stål-stiver og fineret med sort asketræ i generøs tykkelse, så der er ikke nogen ”plastik-finèr-fornemmelse” her – det er gedigne sager, der vejer over 10 kilo.
Der er en basrefleksport bagpå.
OG … helt unikt: En Epos ES 14 er aldrig blevet leveret med frontbeklædning, for selv den tyndeste stoffront snupper lige en anelse af sprødheden i lyden, så det har konstruktøren droppet, og du må leve med, at du har fri udsigt til enhederne ... basta!
Kort om bas/mellemtone-enhederne:
6,5” enhed med en fugt- og temperatur-stabil polymer-membran og et ophæng, der sikrer, at membranen kører lineært frem og tilbage. Enheden spiller med helt nede fra 36 Hz (unikt for en ”kompakt-højttaler”) og hele vejen op til diskantområdet, hvor den ruller af naturligt (se afsnittet om delefilter).
Kort om diskant-enhederne:
Epos’s diskanter er omhyggeligt designet ved brug af bl.a. laser-holografi, hvilket må have været state-of-the-art i 1980’erne. Det er avancerede enheder med aluminiums-domer og ekstremt tungt og ventileret magnetsystem, så de sparker toner langt over 20.000 Hz afsted uden at ”knække”.
Kort om delefilter:
DER ER INTET DELEFILTER!
Enhederne er matchet så enestående fint, at der slet ikke er behov for delefilter og dermed slipper du for enhver form for ekstra komponenter, der kan ”farve/forurene” lyden. Det eneste ”delefilter-agtige” er en enkelt kondensator, der beskytter diskantenheden.
Kort om lyden:
Ganske enkelt fantastisk!
Kæmpe detaljerigdom, overraskende stor og fyldig bas, suveræn og "som-at-være-der-selv" mellemtonegengivelse og den sprødeste diskant.
Jeg har helt seriøst ALDRIG før hørt en reol/stander-højttaler med så levende og nærværende lyd i hele toneområdet – selvom jeg har været HiFi-tosse siden 1970’erne og saftsuseme hørt meget.
Kort om standen:
Meget flotte kabinetter med få og små brugsspor.
Kort om data:
Princip: 2-vejs reol/stander-højttaler med bagudvendt basrefleks
Enheder: 6.5" termoplastisk-cone bas/mellemtone + 1" aluminum-dome diskant
Frekvensområde: 36Hz - 20kHz ±3dB
Følsomhed: 86 dB/W/m
Nominel impedans: 8 ohms (7 ohms minimum)
Anbefalet forstærker: EPOS anbefaler mindst 35 watt. Jeg anbefaler tættere på 50 fra en strømstærk forstærker.
Mål (HxBxD): 508 x 229 x 305mm mm
Vægt:10.9kg
Kort om prisen:
Epos ES 14 er en ægte analog-legende, der let tæver moderne højttalere i 15.000-kroner-klassen i lydkvalitet og musikalitet, så jeg gider ikke prut !!
Husk også, at prisen er inkl. både spritnye standere, stik og kabler.
Højttalerne kan ses, høres og hentes i Korsør eller leveres mod fair betaling af transport.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 5.3.2026 kl. 17:21 ・ Annonce-ID: 15493341